| Glædelig 1. december! Glædelig 1. søndag i advent. Gud, er det allerede jul?, spørger du måske. Jeg har selv lidt svært ved at forstå, at vi skriver 1. december, men jeg er i den grad klar til at drikke gløgg, ælte marcipan og sætte tænderne i den første vaniljekrans. | |
| December er en hæsblæsende måned med julefrokoster, klippe-klistre-arrangementer, gaveindkøb og forberedelser. Derfor må aftensmaden gerne være ekstra nem, og heller ikke så tung, når man måske har fyldt sig med 3-4 æbleskiver og et glas lunkent gløgg. | |
| Jeg skal lave risengrød mindst en gang i december. Både for mine børns skyld, men jeg synes også selv, det er hyggeligt. | |
| I den nemme ende af næste uges menu finder du også en minestrone-suppe på 15 minutter og Louisa Lorangs dahl, som nemt kan laves ud af det, du måske allerede har i skabet derhjemme. | |
| Jeg vil også endnu engang slå et slag for silden, der bør spises som meget andet end end sildemad til julefrokosten. Prøv de her stegte sild med sennepsdressing, der er både er nemme, sunde og gode lige nu. | |
| Da jeg i sommer flyttede hjem fra USA, lod jeg en ting blive derovre. Min airfryer. Både fordi det er dødsdømt at tage amerikanske elapparater med hjem, men også fordi jeg egentlig mest brugte min airfryer til at genopvarme mad. Siden har jeg savnet den få gange, og jeg synes hele airfryer hypen er ved at gå lidt over gevind. Dette efterår er jeg nemlig blevet bombet med kogebøger til air fryeren. Mindst seks er landet på mit bord og butikkerne er fyldt med de små varmluftsovne. Det har jeg skrevet en klumme om. Læs om du er enig. | |
| Så er der kun tilbage at ønske glædelig start på julemåneden. Find forslag til mad til alle ugens dage nedenfor. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|