Skyggernes dans og åbne himmelrum. Mens vi venter og mens vi udfordres og opdager nye bevægelser i det indre og ydre, er det tid. Tid til at gå på opdagelse i de indre landskaber. Tid til opmærksomhed og afklaring. I denne proces hvor vi presses hjem, i helt konkret forstand, bliver skyggesiderne tydeligere. Væggen bliver tyndere, sårbarheden mere klar. For nogen kan det opleves voldsomt, som mikrosammenbrud ind i felter med angst, depression og forstærket tankemylder. For andre som bølger ind og ud af de sårbare felter, en vekselvirkning mellem kraftfulde følelser, trang til flugt, træthed og dybere nærvær, kærlighed, venlighed, åbenhed. Skyggerne vækkes til live, det er processens kraftfulde mørke kilder, der springer frit, når vi udsættes for et stærkt pres på evnen til at tilpasse os noget nyt og ukendt. Det betyder at de dele af os selv, som vi normalt har strategier for at rumme og værne kommer frem i lyset. Dele af os selv og vores personlighed, som vi under normale omstændigheder møder og bearbejder gradvist og langsomt. Det er felter i det indre, der rummer stor sårbarhed og kraft, områder der også normalt kræver energi og bevidsthed at bearbejde og perspektivere. Så den pludselighed vi rammes af, den omstilling vi er nødt til at forholde os direkte til her og nu, skaber en kraftig bølge ind i psyken som forandrer betingelserne for den proces og det er meget krævende. Der hvor vi bliver presset, falder vi ind i vores tidligste overlevelsesstrategier, både dem der virker for os og dem der gør alting tungere og mere besværligt for os. Det skaber en rystelse i det indre landskab, som rammer os hver især med forskellige styrke og intensitet. Nogen får frirum til at gøre det de måske ofte har længtes efter at få tid til, eller til at genopdage sig selv og interesser som ikke normalt har rum og tid til at folde sig ud. Nogen gribes af kedsomhed og rastløshed. Men alle er udsat for at skulle deale med usikkerheden, finde måde at leve med det pres det er, at skulle leve mere begrænset, begrænset udefra af noget, der ikke lige kan kontrolleres og sættes i form. Det vil vi undersøge nærmer i foreløbigt 3 åbne måder af et par timers varighed. Vi mediterer sammen og undersøger hvad der er af muligheder for at afspænde det trængte nervesystem så det er muligt at lande i kroppen. Hvor er der åbent, hvor er der sårbarhed, hvor er der kraft der vågner. Vi mødes online Mandag d. 6.4 kl. 11-13 Torsdag d. 9.4 kl. 15-17 Søndag d. 12.4 kl 11-13 Skriv og tilmeld dig på mail@heidifrier.dk, så sender jeg dig link til deltagelse i onlineforummet, der foregår på platformen Zoom Prisen er 450 kroner som du kan overføre til mobilepay på 11162. Hvis du ikke har råd til det, så er du velkommen til at deltage gratis. Jeg glæder mig til at møde dig online:) De bedste og kærligste tanker Heidi www.heidifrier.dk tlf. 28964415 |