| Når turister kommer til København i denne tid, er det blandt andet julemarkederne, de besøger. Foto: Finn Frandsen | |
Pia Buhl Andersen | Journalist | |
|
|
| Julen står for døren, og der venter nogle travle rejsedage i især Københavns Lufthavn og på Hovedbanegården. | |
| Mens mange danskere rejser på tværs af landet for at fejre jul, strømmer der også turister til hovedstaden. En del af dem indlogerer sig i Airbnb-lejligheder, og det er der ikke noget problem i, så længe der er tale om private, der udlejer deres bolig i nogle få uger om året. | |
| Men der er en hel del boliger, der bliver udlejet igen og igen. | |
| Airbnb har ikke ønsket at give Politiken data, men ifølge tal fra Inside Airbnb, et uafhængigt dataprojekt, der siden 2009 har indsamlet data om udlejningsportalen, var der i juni i år 21.500 boliger til leje i København. De 91 procent af dem er hele boliger, mens de resterende er dele af en bolig. | |
| Det mest bemærkelsesværdige i Inside Airbnbs opgørelse er, at 1.667 af de hele boliger, som kan lejes via Airbnb, bliver udlejet mere end 90 dage om året. Altså mindst 20 dage mere, end loven tillader. Desuden har 588 værter, der udlejer boliger i København via Airbnb, mere end 10 forskellige boliger til leje. | |
| Selvom der i 2018 kom en aftale om Airbnb-udlejninger, er der stadig ingen kontrol med, hvor meget der reelt udlejes gennem Airbnb. For især de mennesker, der bor i den indre del af København, betyder det, at naboerne og fællesskabet forsvinder, når det er nye turister, man hver dag hilser på i opgangen. | |
| Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig i det nye år. | |
|