- Køb dem i gårdbutikken
|
| |
Æbler dyrket her Min far har en 25 år gammel økologisk æbleplantage på 1 hektar, der støder op til vores grund. Der er forskellige sorter, som alle bliver solgt i gårdbutikken. Klasse 2 bliver presset til æblemost. Efter høst opbevarer vi vores æbler i klimakasser. Kasserne gør at æblerne stopper med at modne, derfor er æblerne sprøde som nyplukkede, når vi åbner en kasse. Kasserne er købt i Frankrig og kan indeholde ca. 300 kilo æbler. Vi plukker æblerne direkte ned i kasserne, og lukker dem til med et specielt låg, så har de en lang holdbarhed. Lige nu sælger vi tre sorter: Elstar, Topaz og Belle De Boskoop. 1 kilo koster kr. 30,- 2 kilo koster kr. 50,- Vi spiser mange æbler og bruger dem også til: æblemos, æbleflæsk, æblekage og i salaterne samt til dressing - dressing bliver cremet og lækker med lidt blendet æble. Opskriften kommer herunder. Vores æblemost sælges i en 3 liters karton. Den kan drikkes som den er eller fortyndes med vand eller danskvand. Karen er vild med en blanding af æblemost, vand og revet ingefær. Hun varmer vand og æblemost op i en gryde til kogepunktet, hælder det i en kop og river lidt ingefær ned i drikken. | |
Hvad er der ellers i gårdbutikken nu? Efteråret og tidlig vinter er et godt tidspunkt at kigge forbi butikken. Den bugner af varer. Lige nu er der: Alm. løg, rødløg og hvidløg Porre Gulerødder, rødbeder og bolchebeder Rødkål, hvidkål, grønkål, rosenkål, palmekål og savoykål Pastinak, persillerod, jordskokker og selleri Hokkaidogræskar og butternut squash Kartofler i forskellige størrelser og pakninger Æg | |
Dressing med æbler Vi er blevet glad for denne dressing med blendet æble. Den kan bruges som dressing til næsten alle slags salater. 50 g æble, gerne et syrligt æble knap en dl olivenolie 1 spsk. æbleeddike 1-2 tsk. flydende eller smeltet honning 1 tsk. dijonsennep salt og peber Skyl æblet, fjern kærnehuset og skær det i mindre stykker. Blend æblestykker med de andre ingredienser til en cremet dressing. Du kan bruge en stavblender. Smag dressing til med fx mere æbleeddike, sennep eller salt og peber. Dressingen kan opbevares i køleskabet i nogle dage. | |
|
| |
| |
|