Hos Erhvervsstyrelsen er vi i gang med at forbedre brugeroplevelsen på vores indberetningsløsning Regnskab Basis. Vores arbejde rummer bland andet et nyt grafisk layout på den færdige årsrapport. Med det nye design er målet, at indberetningsløsningens årsrapporter bliver mere præsentable til gavn for både regnskabslæsere og regnskabsaflæggere. I den forbindelse har vi udarbejdet nogle forslag til en ny forside, som der kan stemmes på via nedenstående link. Det forslag, som får flest stemmer vil blive indarbejdet i løsningen, som fremadrettet vil benytte den nye forside på løsningens regnskaber. Om Regnskab Basis Regnskab Basis er en tast-selv indberetningsløsning til årsrapporter, som primært henvender sig til små regnskabspligtige virksomheder. I 2021 blev løsningen anvendt til udarbejdelse af 65.085 årsrapporter, hvilket udgjorde godt 17 % af alle indberettede årsrapporter til Erhvervsstyrelsen. Vi håber, du vil bruge et minut på at vælge det design, du synes bedst om. Sidste frist for svar er d. 20. marts. Du kan afgive din stemme her › |