Ugen på de finansielle markeder bød på stigning i både de 2-årige såvel som 10-årige statsobligationer i USA, Danmark og Tyskland. Det kom efter Fed’s Brainard holdt en tale tirsdag, hvor hun kraftigt antydede, at Fed vil stramme pengepolitikken ved at reducere balancen fra maj..
AL MarkedsNyt holder påskeferie og udkommer næste gang 22. april 2022 (uge 16). Herefter udkommer AL MarkedsNyt igen ugentligt hver fredag.
Ugen på de finansielle markeder bød på stigning i både de 2-årige såvel som 10-årige statsobligationer i USA, Danmark og Tyskland. Det kom efter Fed’s Brainard holdt en tale tirsdag, hvor hun kraftigt antydede, at Fed vil stramme pengepolitikken ved at reducere balancen fra maj.
I ugen kom der stærke tal for det danske arbejdsmarked. Antallet af langtidsledige personer faldt i februar til det laveste niveau siden efteråret 2009, og marts-tal for antallet af jobopslag viste det højeste registreret på en enkelt måned i statistikkens historie, som går tilbage til 2003.
Der er fortsat flot aktivitet på boligmarkedet i marts. Boligpriserne fortsatte op i marts, også korrigeret for sæsonudsving, mens boligudbuddet stiger for første gang i 8 måneder, dog med mindre end normalt for en marts måned, og niveauet ligger fortsat tæt på det laveste i 16 år.