Plakatworkshop i vinterferien I vinterferien inviterer ARKEN de seks til tolvårige og deres voksne til plakatworkshop med inspiration fra særudstillingen ALPHONSE MUCHA.
Sammen med en underviser skal børn og voksne begive sig ind i Muchas ornamenterede billedunivers og hente ideer og motiver derfra. På workshoppen skal vi også arbejde med iscenesættelse, og familerne skal tegne, klippe og sample sig frem til deres helt egne plakater.
Der er vinterferieworkshop i uge 7 og 8, tirsdag-lørdag kl. 14.30-16.30. Tilmelding er nødvendig. |