På Nørrebro i København kan Andelsboligforeningen A/B Hørsholmsgade 22 se frem til både nye elevatorer på bagtrappen og et nyt energioptimeret tag. Lige nu er deres gamle tørrelofter nemlig ved at blive omdannet til tagboliger. Andelsboligforeningen har udnyttet den stigende interesse for at omdanne tørrelofter til tagboliger, til at rejse kapital til at modernisere foreningens ejendom. Andelsboligforeningens ejendom, som er opført i 1901-02 vil i samme ombæring også få nye energirigtige vinduer, nyt tag, renoveret facaden og installeret elevatorer på bagtrapperne. |