Betagende blomster og kreative workshops for børn i efterårsferien


”På efterårets mest forførende udstilling udfoldes blomsten i al sin magtsymbolik og kødelighed”, skriver Informations anmelder begejstret om Blomsten i kunsten. Berlingske uddeler fem stjerner, mens Politikens anmelder kvitterer med fire hjerter og ordene: "Udstillingen forfører med Monet og kongeligt porcelæn og drager ind i en fortælling, som ikke blot er smuk og velduftende.”

Anmelderne har taget godt imod efterårsudstillingen Blomsten i kunsten, som belyser de mange relationer mellem blomst og menneske, som er på færde i kunsten med værker af flere end 50 internationale og danske kunstnere.

Besøg ARKEN i efterårsferien og oplev den nye udstilling, se eller gense Farshad Farzankias farvestærke soloudstilling, lad børnene udforske kunsten i kreative workshops og gå på opdagelse blandt værkerne i skulpturparken, der omgiver museet. 

Læs mere

Efterårsferieworkshop for børn


I efterårsferien er der fra tirsdag til lørdag hver dag kreative workshops for børn og deres voksne i Blomsten i kunsten. Deltagerne får blandt andet mulighed for at skabe deres egne poetiske plante- og blomsterminder med inspiration fra kunstneren Rune Bosses store vinbeholdere med konserverede vilde blomster og prøve kræfter med at kreere deres eget bud på en hybrid blomsterart ud af forskellige materialer.

Efterårsferieworkshoppen foregår dagligt tirsdag-lørdag kl. 13-14.30 i uge 42 og henvender sig primært til børn i alderen 8-12 år. Læs mere om pris og tilmelding via linket.

Læs mere

Filmdage på ARKEN


Fra persisk filmkunst og japanske mesterværker til amerikansk sci-fi-animation. Kom til filmdage på ARKEN kurateret af kunstneren Farshad Farzankia, der lige nu er aktuel med sin første store museumsudstilling. Onsdag den 13. og 27. oktober er der filmdage, hvorprogramredaktør i Cinemateket Rasmus Brendstrup introducerer filmene. Tirsdag til søndag i efterårsferien vises animationsfilmen Isle of Dogs af Wes Anderson hver dag kl. 13 i museets filmsal. Gratis for gæster med entré til museet.

Læs mere

Artist talk med Emilia Bergmark og Emily Gernild


Oplev de to Blomsten i kunsten-aktuelle kunstnere Emilia Bergmark og Emily Gernild fortælle om deres visioner og arbejde med blomstermotivet i en fælles artist talk på ARKEN onsdag den 20. oktober kl. 17.30. Emily Gernild går i dialog med blomstermaleriets tradition, og Emilia Bergmark er optaget af forholdet mellem kunst, blomsterindustri og klima.

Talken er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig via arken.dk/kalender.

Læs mere

Foredrag om blomstens vilje


Har blomsten sin egen vilje? Vær med onsdag den 3. november kl. 17.30, hvor udstillingsassistent Simone Cecilie Pedersen fortæller om, hvordan kunstnere på tværs af tider har undersøgt blomstens natur og dens plads i vores livsverden. Med afsæt i værker af kunstnere som Claude Monet, P.C. Skovgaard, Camilla Berner, Kapwani Kiwanga, Odilon Redon, der alle indgår i Blomsten i kunsten, ser foredraget nærmere på, hvordan naturens handlekraft kommer til udtryk i kunsten.

Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, men tilmelding er nødvendig via arken.dk/kalender.

Læs mere

Åbningstider i efterårsferien


Tirsdag-søndag: kl. 10-17
Onsdag: kl. 10-21
Mandag: lukket

Læs mere og planlæg dit besøg via linket.

Læs mere
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld