BECH WEBSHOPS APS BLIVER PEFC-SPORBARHEDSCERTIFICERET
PEFC DANMARK | FEBRUAR 2022

I denne uge har vi i PEFC Danmark fornøjelsen af at ønske Bech Webshops ApS tillykke med deres nye PEFC-sporbarhedscertifikat.

Som ordet antyder, dækker Bech Webshops ApS over flere domæner, herunder Flagstang.dk og Hegn.AS, der nu kan dokumentere træets bæredygtighed fra skov til forbruger.

Bech Webshops ApS sælger primært træbaserede produkter til private kunder, og det var netop kundernes ønske om dokumenteret bæredygtigt træ, der fik Bech Webshops ApS til at kontakte PEFC Danmark.

”Vi har valgt at blive certificeret, fordi vi oplever større og større efterspørgsel på at få bæredygtigt træ,” fortæller Juliane Bech, der er ejer af Bech Webshops ApS.

Allerede nu er 90% af Flagstang.dk’s træproduktion certificeret, og Hegn.AS følger hastigt trop. 


Grønt og lokalt

 Bæredygtighed har længe været en hjørnesten i Bech Webshops ApS, og at blive PEFC-certificeret var derfor et naturligt næste trin.

”Vi gør, hvad vi kan for at være bæredygtige,” fortæller Juliane Bech, og fortsætter: ”Det er meget vigtigt for mig som person, at vi passer på vores klode, samtidig med at vi driver forretning.”

De grønne ambitioner følges af konkret handling; Alle træflagstænger produceres af træ fra danske skove, og lager og produktion er optimeret, så spildet er minimalt.

”Skal vi bruge kernen af et træ, genanvendes barken og skallen til shelterproduktion,” forklarer Juliane Bech. I samme ånd omdannes restprodukter, såsom bark, til flis, og savsmuld genanvendes til bl.a. dyrepleje.

Produktionen arbejder udelukkende med europæisk træ, og i fremtiden vil Bech Webshops ApS handle stadig mere lokalt.

”Vi arbejder hen imod at få alt til at være produceret så tæt på som muligt,” fortæller Juliane Bech entusiastisk. Nu med en PEFC-certificering i ryggen som garant for, at træet er ansvarligt produceret.


MERE OM BECH WEBSHOPS ApS

Flagstang.dk

Flagstang.dk er en af to træflagstangsproducenter i Danmark, og deres flagstænger sælges i hele landet.

Alle træflagstænger produceres af dansk træ, og virksomheden fører desuden et sortiment af glasfiberflagstænger, som er designet og produceret i Norden. Derudover tilbyder de et stort udvalg af træprodukter til hus- og haveprojekter.

Hegn.as

Hegn.AS leverer alt i rundtømmer, rafter og pæle fra Ø5,5 cm. til Ø20 cm. i både lærketræ, eg, robinie træ og gran samt 'Det grønne program', der består af rafter og palisader i trykimprægneret fyrretræ fra Polen.

Hegn.AS sælger desuden bålhytter, shelters, skydetårne samt andre emner til friluftsliv.


Facebook.png Linkedin.png Youtube.png Instagram.png
Vores e-mailadresse
PEFC Danmark
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
(Vi har kontor i Rødding)






This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
PEFC Danmark · Amalievej 20 · Frederiksberg C 1875 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp