| | NYT EJERSKAB OG ORGANISERING Berlingske overtager Avisen i Undervisningen - tema og tilmelding til Nyhedsugen er på vej Kære lærer, Samarbejdet mellem nyhedsmedierne om Avisen i Undervisningen ophører 30/6-19. Herefter overtager Berlingske skoletjenesten og viderefører projektet med udgangspunkt i deres titler. Konkurrencen i efteråret mellem 6.-10. klasser om at lave den bedste avis eller webavis - Nyhedsugen - fortsætter også med Berlingske som vært. Deltagende skoler får otte ugers adgang til både Weekendavisen, Berlingske og BT. Præmiesummerne i hver vinderkategori bliver lige som sidste år på hver 10.000 kroner. Konkurrencens tema bliver offentliggjort og tilmeldingen åbner fredag den 14. juni. Det sker på aiu.dk, i dette nyhedsbrev samt på Facebook. |
|
Overdragelsen sker i netop disse sidste uger af skoleåret. Selvom aiu.dk netop nu for en kort tid er i en overgangsfase, er der stadig adgang til ressourcerne på hjemmesiden. Samarbejdet om at gennemføre og udvikle projektet med Pædagogisk LæringscenterForening, Dansklærerforeningen, IT- og Medievejlederforeningen og LærIT som partnere fortsætter som hidtil. |
|
| Journalistik - Medier - Pressens rolle I Mediehåndbogen finder du og eleverne opslag, videoer og artikeleksempler, som støtter arbejdet i Nyhedsugen. Adgangen til Mediehåndbogen er åben og gratis for alle. |
|
|
| |
|