Folketinget har nu vedtaget en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. De to nye love er overvejende blot en ny opdeling og sammenskrivning af privat lejelovgivning. Der er som udgangspunkt tale om sproglige og redaktionelle ændringer, og lovgivningen videreføres i det væsentligste uden materielle ændringer. Dog er der indført nye regler om mulighed for udlejere til at opsige lejere, der som fremlejegivere ikke overholder deres forpligtelser overfor fremlejetagere - også på det almene område. |