Ny Digital Post lanceres den 21. marts 2022 – efter flere forsinkelser. Almene boligorganisationer vil som planlagt blive omfattet af ordningen. Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at overgangen for de almene boligorganisationer er en proces, som igangsættes, når lanceringen af den nye løsning er sket.
Der skal henvises til BL Informerer nr. 6021, hvor Digitaliseringsstyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen fastslår, at almene boligorganisationer er omfattet af ordningen, hvis de i 2017 gav samtykke via Landsbyggefonden til at blive sidestillet med offentlige myndigheder.