Et udbyttefrikort gør det muligt at opnå et vist beløb i udbytte fra aktier uden at betale skat af det. Almene boligorganisationer har – som mange andre fonde og foreninger – haft mulighed for at ansøge om disse udbyttefrikort. Udbyttefrikortet har fået særligt betydning for boligorganisationerne, idet det siden 1. april 2023 har været muligt for boligorganisationerne at anbringe 30% af afdelingsmidlerne i visse aktiver, som er baseret på køb af noterede aktier. Nogle boligorganisationer har oplevet, at SKAT har tilbagekaldt deres udbyttefrikort, da boligorganisationerne ikke vurderes at have et almenvelgørende eller almennyttigt formål. |