BL har i BL informerer 2720 oplyst om ændring af reglerne for maksimumbeløbet i støttebekendtgørelsen.
I pågældende BL Informerer fremgår, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har meddelt BL, ”at beregningen af maksimumbeløbet afhænger af, om skema A er indsendt før eller efter ikrafttrædelsen af de nye regler. Er skema A indsendt til kommunen inden 1. august 2020, så vil skema B blive behandlet efter de tidligere gældende regler.”
BL er blevet bekendt med, at formuleringen ”indsendt” ikke accepteres af kommunerne ved behandling af skema A inden 1. august 2020. Derfor har BL været i kontakt med styrelsen på ny.