Se nyhedsbrevet i en browser
 

Fra saltørken til sneklædte bjergtinder

Sydamerika er ikke bare ét eventyr. Det er 100 forskellige!
Det er tango i Buenos Aires, gademusik i Quito, sambarytmer langs Copacabana og total stilhed under stjernerne i Bolivias saltørken. Det er Amazonas’ fugtige jungleliv, Patagoniens vindblæste ødemark og de gamle inkastier, der snor sig mellem Andesbjergenes snedækkede bjergtinder.

Du behøver ikke at nøjes med bare ét land. Hos os kan du sammensætte din rejse til både Brasilien, Peru, Chile, Colombia, Ecuador, Argentina og Bolivia på én lang opdagelsesrejse, hvis du ønsker – fyldt med farver, smagsoplevelser og wow-øjeblikke.

🪄 Sydamerika er et kalejdoskop. Når du drejer på det, kommer nye eventyr frem.

Og det bedste af det hele? ALLE landene nævnt herover 👆 er med i vores juli-kampagne, som giver dig 10% rabat på hele din rejse (og din søsters, din kollegas, din nabos og din bedste vens), når du køber din rejse her i juli måned og rejser i perioden 1. januar til 31. maj 2026.

10% rabat på rejser til Sydamerika

Lines kærlighedserklæring til Perus majestætiske bjerge

Vores kollega Line og hendes familie har tabt deres hjerter til Sydamerika – og især til Peru. I Lines blogindlæg kan du følge deres eventyr gennem Andesbjergenes magiske landskaber, hele vejen frem til den storslåede finale: mægtige Machu Picchu.

”Det var en fantastisk trekkingoplevelse, med den ene vilde udsigt efter den anden, og konstant kig til det høje Salkantay Mountain med sin 6271 meter høje tinde. Vi boede i små hytter undervejs og blev hver morgen (omkring kl. 4.30) vækket med varm coca-te, som både hjælper mod højdesyge og opkvikker på samme måde som kaffe.

Den imponerende ruinby Machu Picchu, som ligger på toppen af et bjerg, var den perfekte finale på det lange trek. Det er vanvittigt at tænke på, hvordan det er lykkedes Inkaerne med håndkraft at bygge en så imponerende og stor by helt oppe på toppen af et stejlt bjerg.”


➡️ Læs hele Lines rejseberetning her

Vil du også kaste dig ud i et vaskeægte bjerg-eventyr? Så er det nu du skal slå til – for du får 10% rabat på alle rejser til Peru, når du køber i juli!

Peru for de prisbevidste

Bolivia: Lamaer, varme kilder og festlige parader

Når vores rejsekonsulent Fanny rejser ud i verden, er rygsækken hendes trofaste rejsemakker. Vi spurgte hende derfor hvad hendes bedste backpackeroplevelse har været. Hun havde selvfølgelig masser at fortælle – blandt andet fra da hun backpackede gennem Latinamerika og rejste rundt i Bolivias spektakulære landskaber:

”Fra Potosí tog vi bussen til den lille by Uyuni, hvor udflugterne til saltørkenen Salar de Uyuni starter. På vores fire dage lange udflugt oplevede vi den enorme saltørken, som også bød på gejsere, masser af lamaer, alpakaer og flamingoer – og vi badede i varme kilder under stjernerne. Vi var der virkelig på det helt rigtige tidspunkt. Det havde regnet et par dage inden, så vandet der lå oven på saltet, skabte det mest fantastiske vandspejl. Det var magisk!

Fra Uyuni rejste vi videre til La Paz – verdens højest beliggende hovedstad. Med sine 3.600 meter over havet kunne man virkelig mærke hvor tungt det var at trække vejret, når man gik op og ned ad byens mange stejle gader. Vi boede på et hostel midt i centrum, som efter sigende var det største party-hostel i Sydamerika, og jeg vil sige at det levede op til sit rygte. Vi boede på dette irske hostel under St. Patrick’s Day, og det blev rigtigt fejret med parade om dagen og en kæmpe fest hele natten.”


Drømmer du om at backpacke gennem Bolivia? Køb din rejse her i juli og få 10% rabat!


Bolivia – til dig der vil langt for pengene

Drømmer du om Argentina?

Så har vi et tip du ikke vil gå glip af!
Forestil dig et sted hvor takkede bjergtoppe skærer sig gennem himlen, rolige floder glitrer i solen, og stierne fører dig direkte ud i vildmarken. Velkommen til El Chaltén – Argentinas ubestridte mekka for vandrere og naturelskere.
Midt i nationalparken Los Glaciares byder El Chaltén på nogle af verdens mest ikoniske bjerge, dramatiske landskaber, krystalklare søer og vandreruter til alle niveauer. Her har du mulighed for både rolige dagsture eller svedige topture – altid med den der følelse af at være langt væk fra alting… og lige dér hvor du helst vil være.

Er Argentina med i vores juli-kampagne? Ja, selvfølgelig! Køb din rejse i juli og få 10% rabat på dit eventyr i Argentina.

Abrakadabra – magisk rabat på Argentina

Brasilien: En hilsen fra hjertet af Amazonas

Hjertet banker lidt hurtigere når vi læser den eventyrlystne Helles rejsehilsen. Ikke kun fordi hun befinder sig blandt krokodiller midt i Amazonjunglens nattemørke, men fordi den vækker den der følelse… hvor eventyret lever, pulsen stiger, og verden bare føles mere virkelig.

”Vi ankom til lodgen om eftermiddagen, og efter frokost begav vi os ud på den første tur i en lille træbåd, som ikke så specielt robust ud. Det viste sig, at vi kom til at tilbringe over 24 timer i denne lille båd; tre rejsende, en guide og ”kaptajnen”. Vi startede med at sejle rundt i området, hvor vi bl.a. så lyserøde og grå delfiner, papegøjer og tukaner, og når vi sejlede ind imellem træerne, så vi aber, der sprang mellem trætoppene. En enkelt krokodille blev det også til. Det er en helt ubeskrivelig fornemmelse at sejle rundt og spotte dyr i total stilhed.

Samme aften tog vi på krokodillejagt. Vi sejlede af sted, da det var blevet mørkt, og medbragte kun vores lygter. Vi sejlede rundt og lyste med lygterne for at fange deres øjne – nogle gule, nogle orange og andre røde. Dem med de røde var de største, fik vi at vide – måske fem til seks meter lange. Hver gang guiden (jungleboy, som han kaldte sig selv) fik øje på et par øjne, blev motoren slukket, og vi sejlede frem mod dyret ganske langsomt. Jeg var ikke altid helt tryg ved situationen, mens vi sejlede imellem siv og under og over træer. En anderledes oplevelse der ikke gjorde det mindre spændende, var at det samtidig lynede og tordnede.”


➡️ Læs Helles fulde rejseberetning om sit vilde eventyr i Brasilien her

Brasilien venter – nu med 10% eventyrrabat!

Et fjernt hjørne af Chile

Påskeøen – et af verdens mest afsidesliggende steder
Når solen langsomt går ned over det sydlige Stillehav, rejser moai-statuerne sig som tavse vogtere fra en svunden tid. Her, midt ude i det endeløse blå, venter en ø uden naboer – men med en atmosfære der fuldstændig tryllebinder sine besøgende.
Drømmer du også om at stå blandt disse forbløffende stenstatuer, som du har set billeder af siden du var barn? Så er det nu du kan gøre drømmen til virkelighed.

Påskeøen byder på eventyrlige landskaber, en dyb polynesisk kulturarv, farverige danse, lokale smagsoplevelser og en historie fuld af mysterier. Det er et sted så unik at det fortjener en plads på enhver eventyrers bucketliste.

Og ja – en af verdens mest ekstraordinære destinationer er naturligvis med i juli-kampagnen.
Køb her i juli og få 10% rabat på din rejse til Påskeøen.

Påskeøen (og resten af Chile) til kampagnepris!

Min kærlighed til Colombia

Vores rejsekonsulent Maria får også det dér drømmende blik hver gang snakken falder på Sydamerika. Det er Colombia hendes hjerte banker allerstærkest for – og her fortæller hun hvorfor:

”Colombia er et land der har det hele. Fra paradisøer langs den caribiske kyst til vandreture i Amazonas’ regnskov. Fra hvalsafari ved Stillehavet til storbyer fyldt med pulserende kultur, farverige gader og dans der aldrig slutter.

Colombia har forandret sig enormt de seneste årtier, men på trods af det hænger billedet fra mørkere tider stadig ved i manges tanker. Og det er synd – for virkeligheden er i dag en helt anden. Nu mødes du i stedet af et land fuld af varme, livsglæde og tro på fremtiden.
Colombianerne er nogle af de mest gæstfrie folk du kan møde. De er stolte af deres land og af at turismen vokser. De vil gerne vise dig det hele – naturen, maden, musikken og deres historie – og de fortæller dig gerne, åbent og ærligt, om både fortid og nutid.

Colombia er ikke kun for eventyrere. Landet er også perfekt til dig der søger sol og strand, kulinariske oplevelser, kultur, vandreture, dansekurser og farvestrålende festivaler. Så glem alt det du troede du vidste om Colombia, for her kan du glæde dig til at opleve et af verdens mest levende, mangfoldige og smukke lande.”


Oplev alt det Colombia har at byde på – Få 10% rabat i hele juli!

Colombia – når du vil opleve noget helt andet

Ecuador for naturelskeren

Når blåfodede suler og søheste står på ønskelisten
Læs et uddrag af vores kollega Lines rejsedagbog fra Galápagos, hvor hun sammen med sin familie endeligt fik opfyldt sin livslange drøm om at opleve Galápagos’ unikke natur og dyreliv:

”En af dagene tog jeg på halvdagstur med drengene. Vi sejlede i ca. en time ud til et sted, der hedder Los Tuneles de Cabo Rosa, hvor man kan se det vildeste lavalandskab med naturlige broer, og hvor man kan se masser af havskildpadder, der svømmer rundt i det klare vand. Her så vi også nogle af de berømte blåfodede suler, som lå og rugede på deres æg – også et af de helt store ønsker på vores dyre-bucket list.

Vi sejlede lidt videre til vores snorklested. Her var vandet lidt mindre klart, men vi nåede kun lige ned i vandet før der var flere enorme havskildpadder, der spiste søgræs under os. Vores guide var fridykker, så hun vidste præcis, hvor vi kunne finde spændende dyr, og derfor så vi søheste, som ellers er svære at opdage, og hajer, som sov i lavaklippehuler, hvor der også var store hummere. Drengene fik øje på eagle rays, stingrays og en ko-næserokke, som vi snorklede med. Alt i alt en virkelig fed tur med endnu flere store dyreoplevelser.”


Behøver du overhovedet at spørge? Selvfølgelig er Ecuador også med i juli-kampagnen!

Galápagos – gåsehudsgaranti med 10% rabat

Wow, du læste det hele 🤩

Vi bliver bare altid så begejstrede når vi fortæller om vores rejseoplevelser, at vi tit har svært ved at stoppe igen 😅

Vi håber at vi har givet dig lidt inspiration til din egen drømmerejse. Køb den inden det er for sent, og få 10% rabat!

Giv os et kald på 70 20 19 15 og snak med en af vores rejsekonsulenter, eller udfyld formularen herunder 👇 Så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud til dig.

Indhent tilbud nu og spar 10%