Nyt fra Sparkron.dk | 24. juni 2016
brexit 600x200px
Se online version
Brexit er en realitet

 

Hej John Do,

Storbritannien forlader EU efter den britiske folkeafstemning i aftes.

 

På kort sigt giver det en del usikkerhed på de finansielle markeder. På længere sigt forventer vi ikke, at den britiske exit vil have en større indflydelse på økonomien i Europa, da Storbritannien trods alt kun aftager en mindre andel af den europæiske eksport.

 

For Storbritannien vil effekten selvsagt være markant, og landet vil i den næste periode befinde sig i en politisk og økonomisk usikker position.


Aktierne ser ud til at starte op med markante fald fra morgenstunden, og nogle af de store indeks peger ned med 5-10 procent. Aktierne vil allerede være faldet, når børsen åbner kl. 9, men der er ingen grund til, at man som investor går i panik, da vi mener, at markederne vil stabilisere sig igen.

 

Bemærk i øvrigt, at de danske aktier steg med godt 7 procent i ugen op til afstemningen.

 

Renterne vil falde i statspapirer og swaps. Hvordan de danske realkreditpapirer vil klare usikkerheden, er lidt uklart. Det bedste bud er nogenlunde uændrede kurser.

 

Det danske obligationsmarked vil sandsynligvis have vanskeligt ved at finde fodfæste fra morgenstunden af. Valutaerne bevæger sig en del. Eksempelvis er dollaren styrket med næsten 4 procent, og pundet svækket med godt 7 procent. Shweizerfrancen er styrket med godt 2 procent. Som altid anbefaler vi afdækning af valutaeksponering.

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
Der hvor du er
Ønsker du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde her