Hövding er gået konkurs - hvad nu? Som mange andre har jeg en Hövding cykelhjem. Åbenlyst Ikke fordi jeg er bange for, at en almindelig hjelm skal ødelægge min frisure, men fordi, jeg synes, Hövding på mange måder er nem og praktisk at have med at gøre. Men det var måske for godt til at være sandt. Forbrugerstyrelsen i Sverige har nedlagt forbud mod salg af Hövding-3 hjelmen, og Sikkerhedsstyrelsen i Danmark advarer også mod salg af den. Hövding er ikke sikker nok. Sikkerhedsstyrelsen nævner blandt andet, at det kan være i situationer, hvor der falder genstande direkte ned på cyklistens hoved, hvor cyklisten kører ind i noget, eller hvor cyklisten kolliderer med et køretøj. Firmaet bag Hövding er nu gået konkurs. Det er ærgerligt, for hjelmen var et godt alternativ for mange til den konventionelle hjelm, men falsk tryghed er farligt. Så jeg må finde den gamle, konventionelle hjelm frem igen. Det opfordrer jeg til, at du også gør. God fornøjelse på cykelstierne, og må pedalkraften være med dig! Kenneth Øhrberg Krag, direktør. Læs mere hos Sikkerhedsstyrelsen |
|
Døde bymidter kan få mere liv med ordentlige cykelforhold I Cyklistforbundet skriver vi ofte høringssvar til nye lovforslag. Det er en god måde at gøre opmærksom på, hvor det halter med cyklismen i Danmark. For nylig sendte vi et høringssvar ind om et nyt lovforslag om forsøg med at forbedre døde bymidter i 14 byer. Emil Maj Christensen, der er projektleder og byplanlægger i Cyklistforbundet, screenede de 14 byer, som er med i det nye lovforslag. Ingen af de 14 forsøgsbyer har tilfredsstillende cykelforbindelser til hovedgaden. Det er en kæmpe del af problemet, og vi er kommet med to konkrete forslag til at forbedre forsøgsordningen markant. Læs mere |
|
Vil du være frivillig cykelkaptajn i vores Cyklende Fællesskaber? Fra foråret 2024 tilbyder vi i syv byer (Haderslev, Fredericia, Kolding, Randers, Odense, Nyborg og Gladsaxe) en ugentlig cykeltur i 16 uger til voksne tilknyttet et værested for psykisk sårbare. Og nu kan du komme med på turene ved at blive frivillig cykelkaptajn i Cyklende Fællesskaber. Som frivillig cykelkaptajn er det nemlig dig, der planlægger og kører forrest på den ugentlige cykeltur af 1-2 timer. Læs mere |
|
Kære skatteminister: Vi vil have ændret skattereglerne Cyklistforbundet kæmper for at få ændret skattelovgivningen, så den i højere grad fremmer cykling. Dansk Industri (DI) er heldigvis på vores side, og vores direktør, Kenneth Øhrberg Krag, og Karsten Lauritzen fra DI mødtes med skatteminister, Jeppe Bruus (S) for at tale om cykelvenlig skattelovgivning. Karsten Lauritzen, der er tidligere skatteminister, har skrevet et indlæg til Altinget om mere cykelvenlig skattelovgivning. Det kan du læse her |
|
For dårlig snerydning Vi vil gerne kunne køre på cykel uden at brække arme og ben - også om vinteren. Alt for mange steder var cykelstierne ufremkommelige, der der var sne, og det var nærmest med livet som indsats at bevæge sig ud på cykel. Det er ikke rimeligt! Rigtig mange medier - landet over - valgte at tage den utilstrækkelige snerydning op, og vi fik fortalt vores mening om den manglende snerydning i diverse medier, blandt andet i TV-Avisen. Heldigvis var der også mange lokale politikere, der bakkede op og krævede, at snerydningen på cykelstierne blev bedre. Se artikel fra DR med vores direktør Kenneth Øhrberg Kragh og formand for Cyklistforbundet i Aalborg Mike White Se TV-Avisen (starter 21:36 inde) Se indslag i TV Nord Nyhederne i Aalborg (starter 3:47 inde) |
|
| Få 5 % rabat på cykler med remtræk Hos The Way To Bike finder du cykler med remtræk, som giver dig ren cykelglæde. Få rabatten her |
|
|
Se alle dine medlemsfordele Alle medlemmer af Cyklistforbundet får fine rabatter på cykler, cykeludstyr, friluftsudstyr, cykelkort, delebiler, hotelophold og meget mere hos vores samarbejdspartnere. Se alle dine fordele her |
|
|
Er du ikke medlem endnu? Så kan du hurtigt blive det. :-) Du kan vælge mellem flere typer medlemskaber - inklusiv et firmamedlemskab. Læs mere om medlemskaber |
|
|
|
|