| | Landmænd gør det. Baristaer gør det. Alle gør det: Taler engelsk til dig. Kollage: Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Signe Lægsgaard, Nicolai West. | |
 | | Tommy Grøn | | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | | |
|
|
| | Engelsk er ikke længere et fremmedsprog i Danmark! | |
| | I løbet af de senere år er det blevet et hverdagssprog, som alle danskere møder i det daglige: | |
| | Når de går på arbejde, når de køber ind, når de bruger sociale medier, når de streamer, dyrker deres fritidsinteresser eller går på restaurant ... | |
| | Og selv om ikke alle danskere taler eller føler sig sikre på engelsk, er Danmark blevet tosproget, viser ny dansk forskning. | |
| | »Den udbredelse, som engelsk har i Danmark i dag, er unik«, siger professor Janus Mortensen fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. | |
| | »Engelsk er et sprog, som man møder overalt i det danske samfund, og som alle forventes at kunne. At et andet sprog end dansk har den status i Danmark, er nyt«, siger Janus Mortensen videre. | |
| | Læs artiklen, som er skrevet af Lotte Thorsen her: | |
| I 1800-tallet dyrkede malerne et særligt motiv: den syge pige. »Det var, som om man i kunsten obsessede over de piger, der forsvandt«, siger historiker Mads Villefrance Perner, der opdagede en samklang mellem malerierne og dødstallene. Her Michael Anchers ’En syg pige. Tine Normand’ (1883).Foto: Skagens Kunstmuseer |
| | Nu foretager vi noget af et genrehop, for næste artikel handler om en historisk vildfarelse. | |
| | Der var nemlig en markant overdødelighed for danske piger i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, ifølge dødsstatistikken. | |
| | Det har man traditionelt forklaret med, at mange unge kvinder bukkede under i barselssengen. | |
| | Men den forklaring passer ikke, siger historiker Mads Villefrance Perner i dag: | |
| | »Det kan umuligt passe, når tallene viser, at piger allerede døde hyppigere end drenge, mens de var børn. Det startede, da pigerne var 9 år, og det toppede, når de var omkring 15«. | |
| | I arbejdet med sin ph.d.-afhandling påviser historikeren, at overdødeligheden i teenageårene var 20-30 procent højere for piger end drenge om året: | |
| | »Så der døde 300-400 flere piger end drenge om året i perioden – formentlig af sygdomme som tuberkulose og almindelige luftvejsinfektioner. Det er temmelig iøjnefaldende«, understreger han. | |
| | I afhandlingen afdækker han også klasseforskellenes betydning for overdødeligheden i København i 1880’erne. | |
| | Her fremgår det, at der var 30 procent større risiko for at dø, hvis man var barn fra arbejderklassen. | |
| | Læs artiklen, som er skrevet af Camilla Stockmann her: | |
| I dag maler Arne Haugen Sørensen nærmest udelukkende med akrylmaling, selv om han i det meste af sin karriere har brugt olie. Men olien er mere besværlig at tumle med, og han har fået svært ved gøre malerierne færdige på en pæn måde.Foto: Finn Frandsen |
| | Jeg har tidligere på denne plads fremhævet den fine interviewserie ’Det uendelige arbejdsliv’, hvor vi taler med kunstnere om at arbejde sent i livet. | |
| | Denne gang har journalist Emil Bergløv og fotograf Finn Frandsen været i Andalusien. | |
| | Her har de besøgt kunstmaleren Arne Haugen Sørensen. | |
| | Han er blevet 92 år gammel. | |
| | Hver nat tænker han på, hvad han skal male dagen efter, og hver morgen glæder han sig til at komme hen i værkstedet og male videre. | |
| | Så længe hænderne og hovedet fungerer, kommer Arne Haugen Sørensen til at løfte penslerne i atelieret under glaspyramiden i bjergene uden for Friligiana. | |
| | »Det ubeskedne håb om et mesterværk«, siger han med et stort grin: | |
| | »Da jeg var ung, havde jeg en idé om, at jeg faktisk var med til at opretholde verdens gang med mit arbejde. Som jeg er blevet ældre, er jeg heldigvis blevet klar over, at det mest er mig selv, jeg tilfredsstiller«. | |
| | Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
| | Have a nice day - og tak fordi du læste med. | |
|
