| | | Fredag 15. november | | God eftermiddag, og tak fordi du læser med | Den berømte danske webudvikler David Heinemeier Hansson angreb i denne uge den hemmelige algoritme bag Apples kreditkortsatsning Apple Card, som ifølge ham er "fucking sexistisk." Men skal vi have større åbenhed om indholdet i denne type algortimer, og hvordan balancerer vi hensynet til at beskytte forretningshemmeligheder med forbrugernes krav på indsigt? Det og meget andet kan du læse mere om i dagens nyhedsbrev. |
| Dansk it-rigmands angreb pÃ¥ Apple afslører it-branchen ømme punkt: âHvordan kan vi vide, at der ikke er problemer med machine-learning algoritmer, nÃ¥r ingen kan oplyse, hvordan de fungererâ | | Skrevet af Jacob Ã. Wittorff Journalist | | âFucking sexistisk.â SÃ¥dan betegnede den berømte danske webudvikler David Heinemeier Hansson i den forløbne uge algoritmen bag Apples og Goldmann Sachs nye kreditkort, Apple Card. I en række tweets forklarede han sine mere end 300.000 følgere pÃ¥ det sociale medie, at algoritmen bag kortet har givet ham en kreditgrænse, der er 20 gange højere end den, hans kone har fÃ¥et. Det er pÃ¥ trods af, at de indgiver fælles selvangivelse og bor i en amerikansk stat, hvor ægtefæller har fælleseje. David Heinemeier Hansson, der er kendt for at have skabt frameworket Ruby-On-Rails, fik desuden opbakning fra ingen ringere end Apple-stifteren Steve Wozniak, der beretter om en lignende oplevelse. I et efterfølgende interview med det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg stiller David Heinemeier Hansson spørgsmÃ¥let: "Hvordan kan vi vide, at der ikke er problemer med machine-learning algoritmer, nÃ¥r ingen kan oplyse, hvordan de fungerer." Algoritmer fÃ¥r stadig større betydning Den danske webudviklers frontalangreb mod Apple Card rammer direkte ned i en brandvarm debat, der gennem de seneste Ã¥r har udspillet sig i den internationale tech-branche. For i dag har algoritmer stadig større indflydelse pÃ¥ vores liv. De bestemmer hvilke nyheder vi bliver præsenteret for pÃ¥ de sociale medier, hvilke ruter vi vælger i trafikken, og hvilke potentielle livspartnere, som vi møder pÃ¥ forskellige dating-apps. I de kommende Ã¥r vil vi desuden opleve, at algoritmer i endnu højere grad bliver brugt pÃ¥ sygehusene, nÃ¥r lægerne skal foretage beslutninger om vores behandlinger, eller nÃ¥r kommuner skal træffe afgørelser i socialsager. Problemet er dog, lyder det fra kritikere, at algoritmer er trænet til at se mønstre i data, og derfor viderefører de ofte mange af de generaliseringer, som allerede findes i vores samfund. Algoritmer kan derfor komme frem til afgørelser, der bÃ¥de er racistiske eller sexistiske. Retsvæsen brugte racistisk algoritme I det amerikanske retsvæsen har man eksempelvis brugt en algoritme til at vurdere, hvor stor risiko der er for at dømte kriminelle gentager deres forbrydelser. I 2016 gennemgik det amerikanske non-profit medie ProPublica mere end 7.000 sager, hvor algoritmen var blevet anvendt og undersøgte, hvor mange der efterfølgende blev dømt for nye forbrydelser. Gennemgangen afslørede, at sorte personer dobbelt sÃ¥ ofte som hvide fejlagtigt blev vurderet til at have en høj risiko for at begÃ¥ nye forbrydelser. | | Sager som disse er en af Ã¥rsagerne til, at der i løbet af de seneste Ã¥r er opstÃ¥et et stigende krav om, at algoritmerne skal hives ud af de store tech-selskabers sÃ¥kaldte "sorte bokse," sÃ¥ brugerne kan fÃ¥ indsigt i det digitale maskinrum, som i stigende grad træffer beslutningner om deres liv. David Heinemeier Hansson har kritiseret Apple og Goldmann Sachs for ikke at ville forklare baggrunden for hans kones lave kreditvurdering. Hemmelighedskræmmeriet skyldes blandt andet, at de store tech-selskaber frygter at afsløre vitale forretningshemmeligheder. For i dag bliver algoritmer bevoget med samme nidkærhed, som opskriften pÃ¥ Coca-Cola. I et interview med magasinet Wired har Sandra Wachte, der forsker i kunstig intelligens og er tilknyttet Alan Turing-instituttet i London, dog argumenteret for, at man ikke behøver tvinge selskaberne til at blotlægge deres agoritmer. I stedet kan man kræve, at en afgørelse baseret pÃ¥ en algoritme ledsages af en forklaring, der oplyser den enkeltstÃ¥ende faktor, der har haft størst indflydelse pÃ¥ afgørelsen. Det vil give brugerne en mulighed for at foretage de nødvendige ændringer i deres liv, men det vil ogsÃ¥ afsløre uretfærdigheder, hvor algoritmens afgørelse skyldes brugerens køn eller race. âDet vil sikre balancen mellem at give brugerne en meningsfuld indsigt i algoritmen samtidig med, at de intellektuelle rettigheder og forretningshemmeligheder bliver beskyttet,â siger hun til Wired. Tech-professor: Gennemsigtighed er ingen mirakelkur SpørgsmÃ¥let er dog om gennemsigtighed i sig selv kan løse problemerne? Det mener den danske CBS-professor Mikkel Fyverbom ikke. I et interview med Computerworld tager han livtag med ideen om, at øget gennemsigtighed er den medicin, der kan kurere de dÃ¥rligdomme, som den internationale tech-branchen i disse Ã¥r er udfordret af. Her pÃ¥peger han blandt andet, at man med gennemsigtighed lægger et stort ansvar pÃ¥ den almindelige bruger. âVi bliver i hvert fald nødt til at se lidt mere nuanceret pÃ¥ det. Noget af det kan ordnes ved, at vi tvinger virksomheder til at vise deres indre frem. Men man kan ogsÃ¥ sige, at det er urimeligt, at vi som mennesker skal tage et personligt ansvar for informationsstrømmene, som andre skaber om os,â siger han. SpørgsmÃ¥let er sÃ¥ledes om helt almindelige internetbrugere har den fornødne indsigt og de nødvendige handlemuligheder, der gør, at de kan bruge indsigten til noget. Eller er det mon ogsÃ¥ nødvendigt med nogle endnu mere hÃ¥ndfaste retningslinjer, nÃ¥r det gælder den rolle, som algoritmerne spiller i vores liv? | | Mere om den digitale transformation - fik du læst dette? | Dansk professor: Kan vi overhovedet løse noget som helst ved at kræve gennemsigtighed i data og algoritmer? Interview: Ny bog stiller spørgsmÃ¥lstegn ved om GDPR-synlighed, privacy-kontrolpaneler og mere information om algoritmer giver os reel kontrol - eller om vi bare har individualiseret kontrollen med vores privatliv. Læs artiklen her | Dansk rigmand bag shitstorm mod Apple Card: Nu skal algoritmen undersøges Den danske rigmand bag Ruby on Rails, David Heinemeier Hansson , anklager Apples nye store satsning Apple Card for at være sexistisk. Nu skal den bagvedliggende algoritme granskes af en amerikansk myndighed. Læs artiklen her | Nilfisk lægger storstilet digitalt innovationsprojekt i graven efter blot et Ã¥r: Tidligere Microsoft-profil stopper Interview: Nilfisk lukker ned for den storstilede innovationssatsning Digital Services, der blev ledet af den tidligere Microsoft-profil Bjarne Schøn. Han er nu fortid i Nilfisk. "Digital innovation skal komme fra alle steder af Nilfisk," lyder det fra CIO Torben Høeg Bonde Læs artiklen her | Dansk virksomhed: Disse betændte udtryk kan gøre dine jobopslag mindre effektive Det dansk-stiftede firma Develop Diverse har udviklet et værktøj, der ifølge virksomhedens stifter Jenifer Clausell-Tormos kan forhindre diskrimination gennem jobsøgningen og sikre, at virksomheder fÃ¥r flere ansøgere fra minoriteter og en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige ansøgere. Læs artiklen her | Margrethe Vestager vil Ã¥bne for EU's skattekiste af data: âVi har superfede dataâ Margrethe Vestager skal udarbejde en strategi for udvikling af kunstig intelligens i Europa og samtidig vil hun stille "superfede" EU-data til rÃ¥dighed for erhvervslivet. Læs artiklen her | Her er de fire vigtigste fokusomrÃ¥der for top-CIO'en lige nu ifølge Gartner: SÃ¥dan finder du det altafgørende 'TechQuilibrium-punkt' Gartner Symposium/ITxpo 2019: TechQuilibrium-punktet bliver altafgørende for CIO's verden over i Ã¥rene, der kommer, men det tager tid at finde. SÃ¥dan lyder det fra Gartner, der giver alle CIO's og it-beslutningstagere en guide til, hvordan punktet findes. Finder du ikke punktet kan det fÃ¥ fatale konsekvenser for forretningen. Læs artiklen her | Er vores data gode nok til, at vi rent faktisk kan træffe de rette beslutninger? Klumme: Data intelligens er det nye guld, og der er ingen tvivl om, at vi er pÃ¥ rette vej. Men er vores data sÃ¥ egentligt gode nok til rent faktisk at træffe de rette beslutninger? Læs artiklen her | Danske Falcon.io i stort opkøb: FÃ¥r adgang til en sand skattekiste af data Den dansk-stiftede markedsføringsplatform til sociale medier Falcon.io fÃ¥r via et helt nyt opkøb adgang til en sand skattekise af data. Opkøbet er sket i konkurrence med en række andre virksomheder. Læs artiklen her | | Værd at læse pÃ¥ nettet | Har kapitalfonden Softbanks brugt 100 milliarder dollar pÃ¥ at smadre arbejdsmarkedet? Det japanske konglomerat Softbanks investeringsfond Vision Fond har gennem de seneste Ã¥r investeret 100 milliarder dollar i startups over hele verden. Mange af dem har det fællestræk, at de erstatter almindelige job med freelancere fra den sÃ¥kaldte deleøkonomi. Læs New York Times gennem gang af Softbanks investeringer | Mød politihunden, der kan lugte sig frem til bÃ¥de bitcoins og børneporno En politihund i USA er blevet trænet til at identificere triphenylphosphine oxide, der bliver brugt i digitale lagermedie. Det gør den i stand til at snuse sig frem til ulovligt materiale pÃ¥ harddiske og sd-kort, der er skjult under bÃ¥de tæpper og gulvbrædder. Magasinet The New Yorker har mødt cybersikkerheds-hunden. Læs artiklen her | Motorola Razr var den hotteste og mest stilfulde telefon pÃ¥ markedet før iPhonen blev lanceret. I denne uge Motorola løftet sløret for en ny udgave med foldbar skærm. | | Men kan den leve op til arven efter den 15 Ã¥r gamle klassiker? | Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med, og stay tuned indtil næste nyhedsbrev er klar igen om 14 dage |
| | Læs med igen om 14 dage når det næste nyhedsbrev udkommer | Nyhedsbrevet er sendt til newsletter@newslettercollector.com Afmeld nyhedsbrevet Har en ven sendt dig Digital Disrupt? Få dit eget eksemplar helt gratis! Tilmeld dig her Har du en ide til det vi laver eller bare en kommentar? Send os en mail, vi læser dem alle sammen! j.wittorff@cw.dk Computerworld Digital Disrupt udsendes hver 14. dag og udgives af Computerworld - Vi skriver til folk, der arbejder med teknologi og forretning Udgiver (c) Computerworld A/S - Hørkær 18, 2730 Herlev |
| |