TRANSPORTMINISTER Transportminister varsler yderligere afregulering I et stort interview i Altinget annoncerer Transportminister Thomas Danielsen, at han har planer om at fjerne endnu flere love og regler i transportsektoren. Transportministeren har ellers modtaget stor kritik fra både erhvervsliv og chauffører, herunder Dansk PersonTransport, efter han i sommer lancerede et udspil, der blandt andet indeholder et forslag om at ændre på definitionen af erhvervsmæssig buskørsel. Kritikken preller dog af på ministeren, som har sat sig et klart mål for sin resterende tid som Transportminister: "Når jeg på et tidspunkt skal se tilbage på min tid som transportminister, så skal jeg være den, der har fjernet flest love og regler,” siger han. |