Søg indflydelse både kommunalt og regionalt Kommuner og regioner har væsentlige roller at spille, når det drejer sig om kvaliteten af folkeskolen og forberedelsen af de unges valg af ungdomsuddannelse. Det nyligt overståede valg til kommunalbestyrelser og regionsråd betyder, at en række nye personer skal til at beslutte sig for, hvordan de vil udfylde disse roller. Det åbner forhåbentligt en mulighed for erhvervsskolernes bestyrelser og ledelser for at aflevere deres synspunkter, før modtagerne har gravet sig for langt ned i sager og skyttegrave. Den åbne skole. Den nye forberedende grunduddannelse. Placeringen af 10. klasse og evt. udbud af HF på erhvervsskolerne er områder, hvor kommuner og regioner har ansvar og indflydelse. Det er områder, hvor de rigtige valg kan få væsentlig betydning for søgningen til erhvervsuddannelserne. Grib muligheden for endnu engang at fremføre vore synspunkter – det kan være der er nogen der lytter. Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne |
|
Finanslov 2018Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har et Fokus om Finanslov 2018 på hjemmesiden. Her kan man finde diverse notater, beregninger m.m. Siden bliver løbende opdateret med nye notater. Se mere her |
|
Kommunal indsats giver flere på eud Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har undersøgt erhvervsskolernes samarbejder med folkeskolerne. Undersøgelsen viser, at 77 % af lederne på erhvervsskolerne ønsker at styrke samarbejdet med deres kommune. - Erfaringer viser, at samarbejde mellem kommune og erhvervsskole øger folkeskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Læs SPOT på Uddannelse |
|
Meny i Aalborg blev Årets Læreplads 2017Meny i Aalborg blev årets læreplads 2017. Kåringen fandt sted i København, hvor virksomheden fik overrakt diplom og Årets Læreplads-statuetten. Det var 7 gourmetslagter-elever, der i fællesskab havde indstillet deres læreplads. Eleverne tager deres skoleperioder på Tech College. De to andenpladser gik til Au2fix i Østermarie på Bornholm og til Grundfos. Læs mere |
|
Bygningssnedker og gartner vandt PIU-prisenSimone Bech Aktor, der er i lære som gartner på Roskilde Tekniske Skole og Magnus Baarup Noe, der er ved at uddanne sig til bygningssnedker på NEXT Uddannelse København, vandt samlet PIU's førstepræmie. Læs mere |
|
Ny ETU-spørgeramme om digitaliseringTillægsmodulet kan kobles til den nye ETU på det gymnasiale område og til ETU på erhvervsuddannelserne. Formålet med det nye tillægsmodul er at give erhvervsskolernes ledelse og undervisere mulighed for at få et indblik i elevernes perspektiv på digitalisering. Læs mere |
|
Ny kampagne skal øge kendskabet til euxMindre end halvdelen af børnene og forældrene i en ny undersøgelse kender eux. Det vil UVM nu gøre en indsats for at lave om på. Alle skoler har fået materialer tilsendt. Læs mere |
|
Digital Dialog Undervisning med Web DialogMediehuset København har lanceret Digital Dialog Undervisning. Undervisningsmaterialets primære anvendelsesområde er samfundsfag på G1 - men materialet er også relevant i de mere erhvervsrettede og uddannelsesspecifikke fag. Materialet kan også bruges som optakt til praktik eller som intro til det at være professionel og i arbejde. Konceptet er gratis. Læs mere |
|
Ny VEU-konsulent i DEG's sekretariatLotte Mollerup er 51 år og kommer fra en stilling som konsulent i Region Hovedstaden. Her varetog Lotte Mollerup policy-arbejde og strategiske indsatser i forhold til praktikpladsskabende aktiviteter og kvalificeret arbejdskraft. Lotte Mollerup har 20 års erfaring fra forskellige sider af erhvervsuddannelsessystemet. Vi glæder os til samarbejdet. |
|
Generalforsamling i maj 2018Grundet udpegningen til ny funktionsperiode for erhvervsskolernes bestyrelser løbende fra 1. maj 2018, er det besluttet, at Generalforsamlingen 2018 afholdes den 30. maj 2018 på hotel Scandic i København. Invitationen kommer i starten af det nye år. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers Årsmøde vil blive afholdt den 18. og 19. april 2018 på hotel Nyborg Strand. |
|