Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

Bestyrelserne | oktober 2019

 
 
 
 

Hvordan vil ministeren skabe balance på praktikpladsområdet

Praktikpladssituationen er en evig kilde til debat og senest har Pernille Rosenkrantz-Theil udtalt, at hun vil løse praktikpladsudfordringen i sin ministertid.
Ifølge ny årsstatistik for 2018 for praktikpladsområdet på erhvervsuddannelserne indgik mere end 45.000 elever på erhvervsskolerne en uddannelsesaftale med en virksomhed i 2018. Det er en fremgang på tre procent i forhold til 2017. Og selv om det er en lille stigning, så er der dog tale om en fremgang.
I den forbindelse er det vigtigt at huske, at der er store forskelle både regionalt og branchemæssigt på, hvorvidt der er for få - eller for mange praktikpladser. Inden for nogle fag er situationen faktisk den, at der mangler lærlinge. Vores minister står derfor ikke over for en let opgave, når hun vil løse praktikpladsproblematikken – den er mere nuanceret end som så. Men vi venter spændte på et udspil.

Kim Simonsen,
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

 

 

Ny Kort og Godt om forhandling

I forbindelse med den nye chefaftale, har DEG fået udarbejdet en Kort og Godt om gode råd til løn- og ansættelsesforhandlinger.

Folderen ser nærmere på nogle gode forhandlingstekniske værktøjer, som man måske kan gøre god brug af i bestyrelsernes forhandlinger med den øverste chef. Selvom denne Kort og Godt mest henvender sig mod bestyrelserne, kan øverste chef muligvis også hente inspiration til dennes forhandlinger med de øvrige chefer, der er omfattet af den nye chefaftale. 


Download den nye Kort og Godt 

 

 

Rigsrevisionen: Om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Rigsrevisionens beretning handler blandt andet om erhvervsskolernes finansiering af bygninger og grunde.


Læs mere her

 

 

Finanslovsforhandlinger 2020

DEG udarbejder løbende forskellige notater og diverse analyser af forslag til finansloven.


Læs mere på DEG's Fokus

 

 

Undervisningsministeren: ”AMU er en vigtig brik i den løbende opkvalificering”

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har i et svar til Folketinget tilkendegivet, at hun anser et stærkt AMU-tilbud som en vigtig brik for fremtidens opkvalificering.

Hun skriver bl.a., at ”AMU kan bidrage til at styrke arbejdsstyrkens kompetencer i forhold til den grønne omstilling og den hurtige teknologiske udvikling”. Der er således skabt en politisk åbning for det fremtidige arbejde med AMU.


Læs mere

 

 

Fælles anbefalinger til arbejde med tilsyn

Bestyrelserne for DEG-L og DEG-B har udarbejdet en række anbefalinger omkring tilsyn.

På det fælles bestyrelsesseminar mellem DEG-B og DEG-L i august diskuterede de to bestyrelser en række cases med fokus på samarbejdet mellem ledelse og bestyrelse. En case handlede om tilsynssager, som erhvervsskolesektoren i stigende omfang oplever fra eksempelvis STUK.
Drøftelserne mundede ud i en række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde konstruktivt med tilsyn.


Læs mere

 

 

DEG til internationalt møde om FN's verdensmål

Hvordan kan vores uddannelser bidrage til at virkeliggøre FN’s verdensmål? Det sætte UNESCO – FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur – fokus på lige nu i Paris. DEG repræsenterede Danmark.   

UNESCO’s hovedkontor i Paris danner i disse uger ramme om et internationalt møde, hvor 20 medlemslande skal give input til, hvordan uddannelse kan bidrage til at realisere FN’s 17 verdensmål. ”Interessen for FN’s verdensmål er vokset og vokset de senere år, og flere og flere lande og aktører anerkender nu, at uddannelse spiller en nøglerolle i arbejdet med at gøre målene til virkelighed”, siger Stine Sund Hald, der repræsenterede Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ved mødet i Paris.


Læs mere

 

 

DEG 2.0

Bestyrelsen i DEG-L og DEG-B har gennem længere tid drøftet, hvordan man kan styrke det samlede DEG. Resultatet er en reorganisering.

Bestyrelserne i DEG-B og DEG-L har ønsket at styrke det samlede DEG, så organisationen kan handle på en foranderlig verden, hvor skolerne ændrer sig, og hvor skolernes leverancer skal tilpasse sig en ny virkelighed.


Læs mere

 

 

Konference om mangfoldighed

3F og Dansk Metal inviterer til konference den 20. november i København. Det er gratis at deltage.

Kunde du tænke dig at høre mere om mangfoldig rekruttering til erhvervsuddannelserne? Så er muligheden der nu. Tilmeldingsfrist 8. november 2019.


Læs mere

 

 

 
 
 
 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev