Gate 21 inviterer partnere, medlemmer og venner til netværksdage om bæredygtig mobilitet og byplanlægning den 28. og 29. september 2021
Hvad får du med hjem? På dagene vil du få inspiration til virkemidler, der kan bruges i blandt andet DK2020 klimaplaner, klimapartnerskaber og byplanlægning for sundere byer med mindre trafikstøj og forurening. Netværksdagene er også stedet, hvor du får invitation til mulige nye samarbejder og er med til at sætte dit aftryk på Gate 21’s projektudvikling.
Vi har samlet en farverig buket af erfaringer fra forskellige innovations- og udviklingsprojekter, og vil på en række workshops debattere, hvordan de konkrete tiltag kan bruges af jer i det videre arbejde med grøn omstilling af transporten. Nogle tiltag er nu modne til at kunne skaleres, andre kalder på nye projekter, som vi kan søge midler til.
Hvem er inviteret? Netværksdagene er både for partnere og medlemmer i Gate 21, og andre der arbejder med bæredygtig mobilitet og byplanlægning. Du kan være fra en kommune, region eller fra virksomheder, transportudbyder eller forskningsinstitutioner.
Vi glæder os utroligt meget til, at vi kan mødes i samme rum, drikke kaffe, snakke og dele viden og erfaringer.
Tirsdag den 28. september: Intelligent mobilitet og cross border innovation
Netværksdagene foregår over to dage. Dag 1 er afslutningsevent for projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet i Greater Copenhagen. Her sætter vi fokus på læringer og erfaringer fra projektets ni use-cases. Du kan få indblik i nye teknologier og metoder til at involvere borgerne, som kan sikre en mere bæredygtig mobilitet i og udenfor større byer.
Onsdag den 29. september: Intelligent mobilitet og byplanlægning
På dag 2 inviterer LINC, DK2020 i Østdanmark og Silent City til videndeling og debat om resultater og erfaringer fra projekterne. Vi stiller skarpt på bæredygtig mobilitet i dansk byplanlægning og klimaplaner.
Tilmelding og deltagelse Det er gratis at deltage. Du kan deltage begge dage eller blot en af dagene. Klik på knappen herunder og tilmeld dig.
Når du kommer ind i tilmeldingsformularen, vil der i toppen stå den 28. september i toppen, men formularen gælder dine valg for både den 28. og 29. september.
NB! Vi håbede på fuld genåbning, men Corona giver stadig udfordringer særligt for vores svenske partnere. Derfor arbejder vi på, at konferencen kan opleves digitalt på dag 1 for vores svenske partnere. Prioritér stadig fysisk deltagelse, hvis det er muligt.