August er modningstid - tomater, majs og mørke bær |
Hej John Kalenderen skriver august, og sensommeren er en realitet - men sommer er vel nu engang sommer og det gælder om at få det hele med! Selvom dagene så småt bliver kortere og lyset langsomt svinder, er der stadig en overflod af danske grøntsager, frugter og bær, som for alvor melder deres ankomst. Tomaterne i drivhuset er blevet modne, de faste sommersquash står flot og stikkelsbærrene og de dybmørke brombær er blevet søde af sommerens sol. Så sæt tryk på sensommerstemningen og fyld køkkenet med alt det bedste fra havet, haven og marken lige nu. Læs med, når vi deler flere af vores favoritopskrifter, der bringer det bedste frem i august måneds råvarer. |
|
|
Der sker en masse vidunderlige ting i naturen, når kalenderen rammer august måned, og selvom sommeren er ved at være slut, kan du stadig finde en masse friske og sprøde grøntsager og frugter i den danske natur. Du kan se vores overblik over råvarerne i sæson nedenfor: |
|
|
Der er noget helt særligt ved danske æbler, som med sin unikke smagskombination af sødme og syrlighed gør, at de kan spises på mange forskellige måder; de kan både koges op til en æblemos, nydes rå i salater eller som en snack, bruges som topping på yoghurt eller havregrød, rives til en omgang råkost og meget mere. Sæsonen for sommeræbler er fra august til omkring oktober, og da sæsonen er relativ kort, skal æblerne gerne spises hurtigt. For at øge levetiden på æblerne kan du med fordel skære æblerne i skiver og komme dem i fryseren, så kan du nemlig altid tage dem op af fryseren og komme dem i en smoothie, lave dem til en kompot eller rører dem i æblekagedejen. |
|
|
French toast med æble & kanel |
| |
|
Vidste du, at æbler indeholder en helt særlig kostfiber, pektin, som er godt for vores tarmes sundhed og flora, som bl.a. fremmer fordøjelsen? | |
|
Hyben-æblekompotten her er god på et stykke ristet brød og til kraftige oste. Hvis du smager den til med lidt salt og friskkværnet peber, er den også virkelig god til patéer, koldt kød og pålæg. INGREDIENSER (2 glas): 400 g hyben (urenset vægt)2 æbler½ dl cidereddike 50 g sukker1 dl vandSÅDAN GØR DU: Skær frugterne igennem og skrab kernerne ud med en teske. Skyl efter i koldt vand, så alle kernerne kommer ud. Kom hybenerne op i en gryde sammen med vand, eddike og sukker. Læg låg på gryden og bring det i kog. Skær æbler ud i grove tern. Når hybenerne har kogt i 5-7 minutter, skal du tilsætte æblerne. Lad hyben og æbler koge i 3-5 minutter uden låg. Æblerne skal koge lidt ud, og det hele koge sammen til kompot. Tag gryden fra varmen, og smag evt. kompotten til med ekstra eddike og sukker. Hæld kompotten på et sylteglas eller i lufttæt beholder. Den kan holde sig ca. 30 dage i køleskab. |
|
|
Smagen af nyplukkede, modne brombær er helt fantastisk - de har en dejlig sødme og smelter nærmest på tungen, når man spiser dem. Udover at brombær smager skønt bare at spise friske, er de også velegnede i mange retter - både i det søde køkken, til at pifte dine salater op, som kompot til dine varme retter eller til at putte på yoghurten eller havregrøden. Kun fantasien sætter grænser. Brombær smager også eventyrligt i syltetøj. Vi giver dig her en skøn opskrift på en helt klassisk brombærsyltetøj, som du kan putte på ostemaden eller i pandekagerne. |
|
|
Mandelkage med brombær & hvid chokolade |
| Stegte karljohansvampe med bygkroketter & brombær |
|
|
Brombær er en superkilde til masser af gode nærringsstoffer, der er godt for helbredet heriblandt anthocyaniner, der forebygger hjerte-kar-sygdomme, og kostfiberen pektin, som sænker kolesteroltallet. |
|
|
De danske blommer er bare de bedste - de er søde og saftige og har en helt fantastisk aroma. I sensommeren er de begyndt at pryde på træerne og måske du selv har et blommetræ i haven, klar med skønne blommer den næste måneds tid. Blommer er også rigtig gode at fryse ned, så du kan nyde dem resten af året. Du skal blot huske at udstene dem først. Alternativt kan du sylte eller lave en stor portion blommer om til en skøn relish eller marmelade, så du har til desserter, på morgenbollen eller noget helt tredje. |
|
|
Salat af grønne bønner med opalblommer, feta & mandler |
| |
|
Blommer er en rigtig superfood, da de har et stort indhold af sygdomsforebyggende antioxidanter. Derudover er de en god kilde til en række vitaminer heriblandt vitamin C, E og A. |
|
|
Blommerelish med anis og kanel
|
Prøv denne opskrift på en dejlig blommerelish med varme krydderier, der smager himmelsk på ostemaden eller som tilbehør på ostebordet. Relish er en skøn måde at forlænge levetiden på sæsonens frugter og bær. INGREDIENSER (2 glas): 500 g blommer (gerne victoria)300 g knoldselleri100 g rørsukker 2 stjerneanis1 kanelstanghavsaltfriskkværnet peber3 dl blommeeddike (eller anden frugteddike)SÅDAN GØR DU: Skyl blommerne, udsten dem, og skær frugtkødet ud i grove tern. Skræl knoldsellerien, og riv det på den grove side af rivejernet. Kom sukkeret i en gryde, og smelt det til let gyldenbrun karamel. Kom blommer og selleri ned i karamellen, og tilsæt stjerneanis og kanelstangen, samt salt og friskkværnet peber. Hæld så eddiken på, og lad det hele koge 15-20 minutter, ved svag varme under låg. Husk at røre en gang imellem, så det ikke brænder på. Tag låget af gryden, og kog i yderligere 5 minutter, for at koge lidt af væden ud af relishen. Relishen skal have konsistens som en tæt kompot. Smag til med ekstra salt, friskkværnet peber og eddike, hvis det behøves. Relishen skal have en god sur-sød smag. Kom den varme relish på skoldede glas, og sæt den i køleskabet. Her kan relishen holde sig i 2-3 måneder i uåbnet stand og 20-30 dage, hvis den er åbnet. |
|
|
Dahl med aubergine, spinat & æbleraita |
| | Hane i æblemost med bacon & æbler |
|
|
Onsdag d. 14. august & torsdag d. 29. august kl. 17-22 |
På kurset lærer du de vigtige ingredienser og deres rolle at kende - fiskesaucen, risvineddiken, citrusfrugterne, krydderurterne, kokos, ingefær mm. Derudover fremstiller vi vores egne curry pastes fra bunden, som du kan bruge i et væld af retter. Desuden kommer du til at lære ingredienserne, forskellene og principper bag det thailandske køkken at kende. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|