Laden...
Ser indholdet ikke korrekt ud? Åbn mailen i din browser HVAD SKAL DER PÅ DIT MORGENBORD? Har du lagt mærke til det? Morgenerne er blevet lysere. Lige nøjagtig to timer og 33 minutter er dagen tiltaget med. Det er som om, energien og humøret stiger i takt med lyset, der vender tilbage. I have og hegn kravler de gule erantis og stolte vintergækker allerede op – og nu er der kun to uger tilbage af vinteren!
Det er især, når vi sidder med morgenkaffen, at vi for alvor mærker det. Det kulsorte vintermørke har sluppet sit tag, og det giver os lyst til at blive siddende; dvæle lidt med de første, tyste timer af dagen og ikke mindst synke ned omkring morgenbordet og hive nybagte lækkerier ud af ovnen. Det der veldækkede morgenbord, der passer til frotterede morgenkåber, krøllede aviser, dampende kaffekopper og god tid – og som vel er tæt på den største gestus, du kan give et andet menneske.
Måske holder du vinterferie i denne uge? Måske har du bare lyst til at gøre lidt ekstra ud af dagens første måltid. Uanset hvad, så har vi samlet vores bud på alt fra lækkert brød og hjemmelavet yoghurt til frittata og pandekager – alt sammen noget, der kan varieres og gøres klar i god tid alt efter, om der er ferie og langstrakte formiddage på programmet, eller du skal hurtigt ud ad døren.
God morgen – og god vinterferie 😊
DET GODE BRØD HJEMMEBAGTE ØLANDSHVEDEBOLLER De populære boller fra vores bagerier bagt med surdej og en af de bedste 'nye-gamle' hvedesorter, ølandshvede.
RUNDSTYKKER På i weekenden og til hverdag spises der rundstykker rundt i Danmark, men for at være helt ærlige, så er det de færreste, der smager lige så godt som disse. Rundstykkerne her er lavet med en fordej, som består af både hvedemel og durummel. Det giver dem en dejlig smag og en lidt tættere krumme, end du er vant til fra vores andet bagværk. Opskrift
MARMELADER TIL MORGENBORDET Vi har udviklet en serie af marmelader, fyldt med fine bær og frugter, som vi har smagt til med urter og blomster, der komplimenterer bærrets smag. Marmeladerne er kogt med sukker og tilsat citron for at fremme aromaerne og holde sukkeret i skak.
Marmeladerne har et højt frugtindhold og indeholder ikke tilsætningsstoffer af nogen art. De nye varianter består af solbærmarmelade, jordbær-rabarbermarmelade, blåbærmarmelade, hyben og gulerodsmarmelade og stikkelsbærmarmelade. Du finder marmeladerne på hylden i din lokale SuperBrugsen. Inspiration til servering
DET SØDE INDSLAG CROISSANTER
CHOKOLADE-SMØREPÅLÆG
BLØDE BOGHVEDE-PANDEKAGER
Boghveden er med sin milde nøddeagtige smag rigtig god i pandekager. Opskriften her er en simpel madpandekage, som du kan spise med det fyld, du har lyst til. Vi viser dig også, hvordan du kan strække dette udgangspunkt til en dessert-pandekage eller en luftig blinis. Opskrift
MORGENMAD I EN SKÅL Det er nemmere end du tror, at lave din egen yoghurt. Med kun to ingredienser og et par dages tålmodighed, får du din egen hjemmelavede yoghurt. Vi anbefaler at du topper med friske bær og lidt rosensirup. OpskriftHJEMMELAVET MYSLI Knasende topping til din morgenmad, når den skal være ekstra deluxe. Granolaen vendes med en skøn rosensirup, som laves af hybenroser eller haveroser. Det giver granolaen en himmelsk smag. Opskrift
RETTER MED ÆG SPINAT-FRITTATA MED TOMATSALSA
En frittata er det italienske bud på en æggekage her med en – ikke særlig italiensk – spicy tomatsalsa og med fyld af spinat og brød. Frittataen er også fin i sig selv uden salsaen, og den er også god kold. OpskriftRØRÆG MED LYNSTEGT TOMATSALSA Nøglen til gode røræg er at stoppe i tide, mens æggene er cremede og virker som om, de har fået lidt for lidt. Man kan blive afhængig af røræg – i tacos, i sandwiches, til morgenmad, frokost og aftensmad. Her bliver de bakket op af en salsa, der steges i panden, inden æggene kommer i. Opskrift
TIL DE TRAVLE HVERDAGSMORGENER CHIAGRØD MED ANANAS OG PEANUTBUTTER Chiafrø har en helt utrolig evne til at optage væske. Et par skefulde frø kan på kort tid blive til en let og cremet grød, der er rig på fibre og en masse gode næringsstoffer. Derfor kan denne grød være særligt god til morgenen, hvor det skal gå hurtigt.
Du kan toppe grøden med alt mulig godt. Toppingen på billedet ovenover er kun et forslag – alle frugter, bær og nødder smager godt på. Opskrift
YMER MED YMERDRYS At lave sin egen ymerdrys giver et resultat, der smager bedre end noget, du kan købe dig til. Hvis du bruger rester af rugbrød, der ellers ville være røget ud, og hvis du shopper nødder og tørret frugt med lidt omtanke, er der også noget at hente på madbudgettet. OpskriftHAVREGRØD MED BLÅBÆRMARMELADE OG BRÆNDTE MANDLER En klassisk havregrød med en topping der passer perfekt til weekenden. Du kan selvfølgelig også spise den med f.eks. bare en smørklat og lidt æbletern. Opskrift
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...
© 2024