| | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | Knap var den arabiske diktator – Egyptens Sisi – draget hjem til pyramidernes rige med sin elefantorden, før hans kollega i Syrien, øjenlægen Bashar al-Assad, blev væltet og flygtede til Rusland. | |
| | Nogle gange ruller historiens store hjul hurtigere end andre. At Assad fortjente at ryge, kan der ikke være meget debat om. Han har lagt landet i ruiner i kampen for magten og drevet omkring halvdelen af alle syrere på flugt. Var man i tvivl om, hvor afsindigt brutalt hans regime var, har beretningerne fra Sednaya-fængslet i udkanten af Damaskus med den ene underjordiske etage efter den anden med fangehuller og rum med torturinstrumenter gjort det klart. Og imens folket led og sultede, levede Assad selv det gode liv i paladset – se New York Times’ tur i de fornemme gemakker. | |
| | At verden og Vesten alt for længe lod sig forlede af Assad og hans familie, er forstemmende. Lavpunktet var nok modemagasinet Vogues artikel om fru Assad, Ørkenens Rose, der kom netop som oprøret begyndte. Den fortjener at blive husket som en skamstøtte, også selv om modemagasinet forsøger at få den glemt. | |
| | Personligt har jeg dog altid også haft lidt ondt af Assad selv. Han er naturligvis en forbryder, men man tænker også lidt, at han var gidsel i sit eget system og grundlæggende meget hellere ville have forblevet øjenlæge i London – et speciale, som han ironisk nok valgte, fordi han ikke kan lide synet af blod. | |
| | Nu kan han og familien så sidde i Moskva og hygge sig. Imens må man håbe, at det ender godt i Syrien. Det gør vi her, men ikke blåøjet naturligvis – problemerne er enorme, og oprørslederen er efterlyst som terrorist. | |
| | Men før man tager de store briller på, er det værd at glæde sig over en tyrans fald, sådan som den syriske Haifaa Awad, der ser frem til at sidde med sin mand under jasminen i det frie Damaskus og kysse som i et digt af den syriske feministiske poet, Nizar Qabbani. Den slags håb finder vores statsminister dog ikke plads til i det interview, hun har givet til Politiken – et blandt fem, hun har givet til de danske dagblade. Der er kun plads til mørke og frygt. | |
| | Hvad de følte inde på Slotsholmen, da det tidligere på ugen viste sig, at ikke et eneste selskab havde budt på retten til opførelsen af tre nye havvindmølleparker i Nordsøen, vides ikke. »Meget skuffende« var den diplomatiske måde, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) udtrykte det på. Det kan man roligt sige. Katastrofe er et andet ord, som vi på Politiken mener passer måske endnu bedre – andre ser mere positivt på det og tænker, at staten bare kan gøre det selv. | |
| | For var det bare en enlig svale, ville det måske være ok, men den grønne omstilling i Danmark er mere generelt ude i det, man kunne kalde turbulente farvande. De hypede energiøer i Nordsøen bliver tidligst til noget i 2036, og det er usikkert, om man når i mål med Bornholm som energiø. Planerne om at omdanne grøn el til brint er næsten gået i stå, og det samme gælder udbygningen af vind- og solenergi på land. Sidste år blev der opsat én vindmølle i Danmark. Til gengæld er der gang i afbrændingen af træflis, selv om det er usikkert, hvor grønt det egentlig er. | |
| | Grøntligt er til gengæld årets ord, det herlige fedtemøj, et perfekt ord, hvor man næsten kan smage, hvor ulækkert og skidt det står til med havmiljøet i Danmark, og at noget må gøres. | |
| | Dette var også ugen, hvor økonomen og Nobelprismodtageren Paul Krugman takkede af som kommentator fra New York Times. Velfortjent efter et kvart århundrede – jeg stødte første gang på ham, da jeg læste journalistik i New York i sidste årtusinde – og han rundede af med en tankevækkende klumme om, hvor meget mere positivt det hele så ud dengang. At vi bare var lalleglade allesammen i 90’erne, har Weekendavisens Christian skrevet en hel bog om. Sidste uge tog han så i læsernes interesse kokain og skrev om oplevelsen med 80’er-drugget over dem alle – som nu er ultrapopulært igen. | |
| | Skal man drømme sig væk og føle sig skarpere og stærkere end normalt, behøver man dog faktisk ikke ulovlige stoffer. Millioner af mennesker morer sig med rollespil af den slags – i år er det et halvt århundrede siden, at Dungeons & Dragons startede – siden har de mangesidede terninger gået deres sejrsgang over verden i en sådan grad, at butikker som Faraos Cigarer har koloniseret store dele af indre by (well, Skindergade i al fald). | |
| | Så måtte jeres weekend og 3. søndag i advent være fyldt med brunkager, elvere, nisselys og tidsrejser. Vi ses til juleafslutning på nyhedsbrevet næste uge, hvor der også vanker en lille overraskelse til de trofaste læsere. | |
| | Stay tuned and may the force be with you – nå nej, det er jo fra Star Wars. | |
|
