|
DUF lancerer Demokratianalysen 2025! Hvad er status på unges holdning til demokratiet i 2025? Det spørgsmål er blevet undersøgt i den spritnye Demokratianalysen 2025, der for nyligt blev lanceret på Christiansborg. Analysen viser, at unge generelt deltager mere i politiske aktiviteter end resten af befolkningen, men at mange unge samtidig kæmper med lav demokratisk selvtillid. Demokratianalysen 2025 viser blandt andet, at: 79 % af unge mellem 18 og 30 år forventer at stemme ved det kommende kommunal- og regionalvalg.48 % af unge har høj demokratisk selvtillid, hvilket er samme niveau som sidste år.77 % af foreningsaktive har deltaget i politiske aktiviteter det seneste år – hos unge, der ikke er medlemmer af en forening, er andelen på 65%.Se resten af analysens spændende konklusioner gennem linket til den fulde analyse herunder. |
| |
|
Her er semifinalisterne til DM i Debat 2025! De to indledende runder er nu slut, og vi har nu fundet de otte debattører, der står klar til at kæmpe om de fire eftertragtede pladser til finalen i DM i Debat 2025. Der blev kastet med knivskarpe argumenter og brugt de bedste retoriske kneb, da 30 unge debattører kastede sig ud i debattens kunst i Politikens hus d. 12. og 20. maj. Vi har nu fundet de otte seje semifinalister, som vi glæder os til at sende på scenen til Folkemødet på Bornholm fredag 13. juni kl. 16.30-18.00 på Politikens Scene. Her skal vi finde de fire debattører, som går videre til den store finale lørdag 14. juni kl. 15.30-16.30 også på Politikens Scene. |
| |
|
Kom til seminar om kulturmøder på Færøerne Vil du lære mere om, hvordan man skaber større forståelse og mere ligeværd mellem unge på tværs af Grønland, Fæøerne og Danmark? Og vil du samtidigt have (nye) venner fra Grønland og Færøerne og blive klogere på Rigsfællesskabet? Så kom med til Sjómaq-seminar om kulturmøder d. 18.-21. september 2025 på Færøerne! Arrangementet er gratis og dækker både rejse, kost og logi. Bemærk, at du skal indstilles af din lokal- eller hovedbestyrelse for at komme i betragtning. |
| |
|
Workshop: Få hjælp til din Europapuljeansøgning Har I en idé til en rejse, hvor I møder andre unge i Europa? Så er Europapuljen noget for jer – kom og få hjælp til ansøgningen d. 17. juni inden puljens sidste frist d. 4. august 2025. Tirsdag den 17. juni kl. 17-19 inviterer vi til skriveworkshop hos DUF. Her får I både en introduktion til Europapuljen og mulighed for at arbejde med jeres egne idéer til projekter. Tag jeres foreningskammerater og computer under armen og gør klar til at brainstorme, stille spørgsmål og komme godt i gang med selve ansøgningen. To af DUF’s konsulenter vil være til stede og klar til at sparre og hjælpe jer videre. Der er også mulighed for at få aftensmad. Vil du vide mere om EuropaPuljen? Læs mere her: https://duf.dk/europapuljen Deltag enten fysisk i DUF's lokaler eller virtuelt. Vi glæder os til at se jer! |
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er tilmeldt via vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, benyt nedenstående link. | Afmeld nyhedsbrev |
|
|