Nyt magasin ude nu: September 2024

Så er det nye magasinet Ridehesten september 2024 på gaden, og i det finder du som sædvanligt masser af spændende artikler om dressur, springning, avl, fagligt og meget mere.

Det helt store omdrejningspunkt i september-bladet er selvfølgelig OL i Paris. Selvom det måske allerede nu føles som om, at OL er langt væk i erindringen, så har vi gjort os umage for at skrive om alt det, du ikke fandt på nettet i dagene, hvor konkurrencerne blev afviklet.

Derfor kan du læse om kulissen ved Versailles-slottet, hvordan hver af rytterne ser tilbage på deres præstationer, hvad de lærte, hvad planen er fremadrettet og meget mere. Vi har også talt med landstrænere, holdledere, hesteejere samt dressurdommer Susanne Baarup Christensen, der havde fornøjelsen af at dømme ved stævnet, og vi har set på de afstamningsmæssige sammenhænge mellem de bedst præsterende heste ved OL i Paris, hvor syv danskavlede heste bl.a. deltog.

Det er selvfølgelig også OL og den historiske holdsølvmedalje vundet af de tre dressurryttere Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald, der pryder denne måneds forside.

Kom med bagom årets OL
Annonce

– Vi nyder at være sammen om hestene

Tine og Henning Lygum Jensen med 2-års hingsten Lygum’s St. Olymbrio.
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

I Dansk Varmblods region 4 har vi mødt Tine og Henning Lygum Jensen, der er far og datter og avler heste i et samarbejde, hvor de bidrager på hver deres måde. Lygum Horses er aktuelle til UVM i dressur i og med, at deres opdræt, den 5-årige dansk varmblodshoppe Lygum's Zelina e. Blue Hors St. Schufro/ Blue Hors Zack, er udtaget til at repræsentere Danmark i hollandske Ermelo i denne uge med Victoria Vallentin i sadlen.

I artiklen fortæller avlerne blandt andet om valg af hingste, hvordan de fordeler opgaverne mellem sig til dagligt og deres avlshopper, heriblandt Rønbjergs Lady Zick Zack, der har Sandro Hit til morfar, er opdrættet af Rene Jensen Dahl og har givet familien Lygum hele ti afkom på ti avlsår, hvoraf et af dem er Zelina.

Du finder den spændende artikel her

Det skal være på hestens præmisser

Rytterne lærer bl.a. at læse og håndtere hestene igennem jordarbejde – og ikke mindst rose og fjerne pres på det rette tidspunkt. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen

I Herfølge på Sjælland driver Monica Martiny Skovly Ridecenter med en drøm om at være med til at præge den kommende generation af ryttere til en mere hestevenlig og vidensbaseret tilgang til heste og træning af dem. For hvordan kan vi sikre hestevelfærd, også i en elevskolekontekst, og at rytterne lærer at forstå og have føling med heste samt at ride på en hensigtsmæssig måde?

Det har vi mødt hende til en snak om, for på Skovly har de nemlig gjort sig mange gode erfaringer i forhold til både hestevelfærd og undervisning af eleverne, som de gerne vil dele ud af.

Bliv klogere på hestevelfærd i elevskolen

I denne måneds magasin får du:

Udover de ovennævnte finder du bl.a. følgende artikler i september-magasinet:

  • Rytterprofil: Susanne Barnow
  • Optakt til UVM i dressur og springning
  • World Cup Herning – det kan du glæde dig til
  • Avler- og rytter, Laila Meyer – Plus Horses
  • Læserbrev fra Ingrid Thøgersen

Og selvfølgelig meget mere end det!

Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du magasinet Ridehesten i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside.

Bestil september-magasinet til levering
Annonce
Facebook
Instagram
YouTube
Website
Email
Copyright © 2024, Wiegaarden Media All rights reserved.

Vores mailadresse er:
info@ridehesten.com






This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ridehesten · Blåkildevej 15 · Hobro 9500 · Denmark