| NYHEDSBREV 26. oktober 2023 | |
---|
|
|
|
| Sådan får vi efterspørgslen på grønne arbejdsmaskiner op i gear | Emissionsfri arbejdsmaskiner reducerer ikke kun udledning af CO2, men også støj- og luftforurening på byggepladser og hos naboerne omkring dem. Den 7. november afholder CO-PI, WE BUILD DENMARK og Gate 21 et webinar, hvor du lærer mere om, hvordan en skaleringsproces fremmer efterspørgslen af maskinerne. Virksomheder og bygherrer deler deres perspektiv på, hvad elektrificering af markedet kræver, og du får indblik i konkrete erfaringer med udbud.
| Tilmeld dig her |
|
|
| Nu bliver det lettere at lade elbilen i Region Sjælland | Det går stærkt med opsætningen af ladestandere i Region Sjælland. Interessen for de kommunale placeringer er langt større end forventet blandt elbiloperatørerne, hvilket betyder at selv i tyndt befolkede områder, så bærer markedet omkostningerne til etablering og drift.
| Læs mere her |
|
|
| Hvor skal energien til den grønne omstilling komme fra? | Det var gode folk, stærke analyser og bunker af erfaring, der fyldte på scenen og i rummet på årets energitopmøde. Det var Energi på Tværs, Ren Energi Lolland, Greater Copenhagen Energy Innovation Hub og Gate 21, der var værter på dagen.
Fokus var handling bag kommunernes klimaplaner, som kræver store mængder vedvarende energi. Men hvor skal energien komme fra? Og hvordan kan kommuner, regioner og forsyningsselskaber være med til at udvikle fremtidens grønne energisystem?
De spørgsmål var omdrejningspunktet i en stærk dialog mellem nøgleaktører fra kommuner, regioner, forsyningsselskaber, virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen-geografien, og vi kom rundt om muligheder og udfordringer ved produktion og forbrug af vedvarende energi – både på land og til havs og i samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser.
Tak til Greater Copenhagen for at lave en fin video fra dagen. Den kan du se herunder.
| Mød deltagerne i videoen her |
|
|
| Kan du heller ikke få nok af emissionsfri arbejdsmaskiner? | Til en konference den 23. november kan du høre, hvordan en række af Danmarks største offentlige bygherrer planlægger at stille krav om brug af emissionsfrie arbejdsmaskiner i fremtidige projekter. CO-PI løfter sløret for en ny samfundsøkonomisk analyse om gevinsterne ved omstillingen til grønnere arbejdsmaskiner, og præsenterer en TCO-beregner.
| Læs mere og tilmeld dig her |
|
|
| Udfordrer din innovative forretningsidé reglerne? | Erhvervsstyrelsen arbejder hele tiden for at gøre det så nemt som muligt for danske virksomheder at lave nye og innovative forretningsmodeller, produkter og løsninger. Nogle virksomheder oplever imidlertid at blive mødt af forskellige lovkrav, som kan være svære at gennemskue. Nu kan virksomhederne få hjælp gennem servicen ’Nye forretningsmodeller’, hvor du kan stille spørgsmål og få et svar, der er koordineret på tværs af relevante myndigheder.
| Læs mere her |
|
|
|
| |