Måske er du en af de mange, der indtil for nylig kun havde en vag fornemmelse af, hvad Det Danske Akademi er for en størrelse. Men efter at fire prominente medlemmer har forladt det selvsupplerende selskab i protest mod et femte, er akademiet blevet forsidestof. Sprængfarlige spørgsmål som MeToo og ytringsfrihed har udløst en dyb krise, som kulturredaktionen har skrevet en del artikler om på det seneste.
Du kan begynde med at læse
portrættet af Det Danske Akademi, som bliver kritiseret for at være gammeldags og patriarkalsk.
Men hvilken rolle spiller den 60 år gamle kulturinstitution, der hvert år modtager en statslig bevilling på 645.000 kr.? Det har vi spurgt både medlemmerne selv om – kun ét menigt med vil stå frem og forsvare det – og de kulturordførere og tidligere kulturministre, der gennem årene har givet akademiet økonomisk støtte. Deres svar kan du læse
her.
I dagbladenes ledere har de forfattere, der har forladt Det Danske Akademi, fået kritik for ikke at blive og benytte deres ytringsfrihed til offentligt at gå i rette med konfliktens hovedperson, litteraten Marianne Stidsens, kontroversielle MeToo-kritiske udtalelser. Men er krisen i Akademiet endnu
en konflikt om ytringsfrihed? Det har vi spurgt en række eksperter om.
Du kan også læse et
portræt af Marianne Stidsen, der beskrives som en kompromisløs ekspunker, der ifølge flere, som kender hende, er kørt af sporet i sin indædte kamp mod MeToo og identitetspolitik.
Jeg har også selv bidraget til debatten i kølvandet på krisen i denne
kommentar.
Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion. De handler om noget helt andet end Det Danske Akademi.
