I fuldt flor • 22. marts • kl. 19.30 Fælles for koncertens to værker er, at det er svært ikke at tabe sit hjerte hovedkulds og fuldstændigt til musikken. Musikhistorien rummer værker, hvor man graver sig ned gennem betydningslag og vender hver en musikhistorisk sten – og så er der andre værker, hvor man ganske enkelt må overgive sig betingelsesløst til musikken. Begge aftenens symfonier hører til i sidste kategori. Musikken er ikke det eneste, der sprudler. På podiet står Tung-Chieh Chuang, der med sit musikalske overskud (og en god portion humor) vandt den prestigefyldte Malko-konkurrence i 2015 – og dermed også chancen for at optræde med en lang række europæiske orkestre, heriblandt Aarhus Symfoniorkester. Program: F. Schubert: Symfoni nr. 5 (PAUSE) P. I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 4 >> Klik her for at downloade koncertprogrammet allerede nu (pdf) NB! Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk |