Kære læser, velkommen til.

Så tog vi hul på fjerde hjemmeuge. Jeg har nærmest ikke været klædt ordentligt på, siden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. De eneste, der skal se mig, er jo min kæreste og vores datter, og de har oplevet det, der var værre. Kollegaerne ser mig kun på webcam, så bare min T-shirt er så nogenlunde ren, går det.

Nå ja, så er der den faste morgengæst Phillip Faber, men jeg bilder mig ind, at han ikke kan se noget ud gennem skærmen, selv om man godt kan gå og blive lidt paranoid her i isolationen.

Men uanset hvor stille hverdagen er, er tiden det ikke. Verden forandrer sig med garanti hvert øjeblik uden for karantænecellens vinduer, men hvad den forandrer sig til, ved vi ikke. Folk er syge, nogle dør, nogle går konkurs, økonomien skranter, grænserne er lukket.

Og nu står påsken så for døren. Højtiden, der indgyder håb og tro på opstandelsen. Det har vi mere brug for end nogensinde, uanset om vi er religiøse eller ej.

Statsministeren har jo også lovet os, at hvis vi opfører os ordentligt, vil samfundet så småt begynde at genopstå efter påske. Men lad os nu se.

Herunder kan du se, hvilke indlæg der har skabt ekstra stor fornøjelse for de ansatte på Politikens hjemmearbejdende og underbukserbærende debatredaktion den seneste uge:

Susan Knorrenborg, debatredaktør

Det er ikke kun asiatiske wet-markeder med slanger og flagermus, der kan sprede smitte mellem dyr og mennesker. Vores eget industrilandbrug er også leveringsdygtigt i sygdomme, som er livsfarlige for mennesker. Mæslinger, svineinfluenza og Creutzfeld-Jakobs sygdom stammer fra landbrugsdyr. Forsætter vi med at producere, dræbe og slagte dyr i større og større omfang, vil vi få flere sygdomme at kæmpe med, skriver forskerne Thomas Søbirk Petersen og Rune Klingenberg i dette indlæg, som er et af ugens højdepunkter.

Milla Mølgaard, debatredaktør

Når kriser raser, spæner alle mod tasterne. På sociale medier ved hver m/k bedst, uanset hvilken gren af epidemien det gælder, og på debatredaktionen er vi lige nu beriget af kloge skribenter med høje uddannelser i hobetal, der rent faktisk har masser af vid og bid og interessante vinkler på situationen.

Men selvom det er nærliggende - og nok egentlig nemmest - at holde sig til de professionelle debattører og kommentatorer, skal vi også huske at høre dem, der ikke nødvendigvis selv kaster klummer og kronikker i vores retning. Især nu hvor vi faktisk er med til at skrive historie i spalterne hver eneste dag.

For hvordan er det for eksempel at sidde som fysisk handikappet og opleve et Danmark i undtagelsestilstand, når man selv er vant til at leve et liv isoleret fra omverden det allermeste af tiden? Det ved Gabi Buzadzic, der har cerebral parese.

Per Lykke, debatredaktør

Der er en særlig plads i mit hjerte, som er forbeholdt debattører, der har skiftet synspunkt og ikke er bange for at indrømme det. Uanset hvad de i øvrigt måtte mene – eller have ment. En af disse er dr.phil. Hans Hauge, som engang troede, at nationalstatens tid var forbi og ligefrem skrev bøger om det.

Men han tog fejl, skriver han nu: »Midlet mod globale farer og risici var ikke EU, internationalt samarbejde eller noget lignende. Det var at lukke nationen«.

Kenneth Lund, debatredaktør

Mange har de seneste uger kædet kampen mod coronavirussen sammen med kampen - eller manglen på samme - mod klimaforandringerne, men ingen, synes jeg, har gjort det bedre end forfatter Carsten Jensen. Fik du ikke læst hans essay sidste lørdag, kan og bør du finde det her.

Vi håber, at dette nyhedsbrev vil finde alle modtagere ved godt helbred og mod. I næste uge holder debatredaktionens nyhedsbrev påskeferie.

Godt forår så længe!