‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN SPORT
 
 
 
Godmorgen kære læser!
 
Så lykkedes det endelig: At få Martin Braitwaithe på plads FC Barcelona og Christian Eriksen på scoringstavlen for Inter.
 
Det lykkedes derimod ikke for FC København at score på et straffespark, der ellers kunne have givet sejren over Celtic i en Europa League-kamp, hvor skotterne blæste hjemmeholdet baglæns i den første tredjedel, men det endte 1-1 og med en stor chance for at sikre sejren, da der efter et VAR-gennemsyn blev dømt straffespark, fordi Celticspilleren Ryan Christie havde ramt bolden med armen.
 
Jens Stage sparkede straffesparket på stolpen til stor frustration på klubbens vegne for træner Ståle Solbakken:
 
»Det underskud, vi kommer til at præsentere næste år, er på grund af dårlige straffespark. Det brændte straffespark mod Røde Stjerne kostede 5-6 millioner euro. Hvis vi ikke går videre i denne turnering, kan man lægge 1-2 millioner euro oveni i den pris«, sagde Solbakken i Politikens reportage fra kampen.
 
Christian Eriksen scorede til 1-0, da Inter vandt 2-0 i Bulgarien over Ludogorets i samme turnering.
 
»Jeg er glad på hans vegne. Mål giver altid selvtillid. Christian skal bare arbejde på at komme tilbage i topform, at finde tilbage til det storspil han viste på sine bedste dage i Tottenham«, sagde Intertræner Antonio Conte til klubbens hjemmeside.
 
     
 
Uddrag af Sportsdøgnet med dagens første bølge i nyhedsstrømmen:
 
Ishockey. Nikolaj Ehlers, Lars Eller og Oliver Bjorkstrand scorede og Frederik Andersen holdt sit mål rent på en stor dansk aften i NHL. Ehlers scorede det fjerde mål, da Winnipeg Jets vandt 5-1 over Ottawa Senators, Lars Eller bragte Wahington Capitals foran 2-1, men Montreal Canadiens vandt 4-3 efter forlænget spilletid, og Oliver Bjorkstrand lavede både mål og assist, da Colombus Blue Jackets ligeledes efter ekstra spilletid tabte 4-3 til Philadelphia Flyers. Frederik Andersen vandt 4-0 med Toronto Maple Leafs over Pittsurgh Penguins, og så leverede 22-årige Alexander True assisten til målet, da San Jose Sharks tabte 2-1 til New Jersey Devils.
 
Cykling. 20-årige Emma Norsgaard (Bigla-Katusha) vandt 1. etape af Setmana Ciclista Valenciana. Efter 103 kilometer vandt danskeren spurten i Cullera.
 
Tennis. Clara Tauson er i kvartfinalen i en ITF-turnering i Storbritannien efter at have slået den 2.-seedede tysker Anna-Lena Friedsam 6-2, 5-7, 7-2. Friedsam er som nummer 136 i verden rangeret 127 pladser over den 17-årige dansker, der fredag møder rumæneren Laura-Ioana Paar.
 
     
 
Dagens tv-anbefaling: Jakob Fuglsang er forsvarende vinder af Ruta del Sol og erobrede tre førertrøjer på første af løbet, der også hedder Vuelta a Andalucia. Dagens 3. etape vises direkte på Eurosport 2.
 
Hvad der ellers er af direkte sport i tv i dag fremgår af Sportsdøgnet.
 

 
 
 
Med venlig hilsen
Allan Nielsen
Journalist på Politiken
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
MEST LÆSTE DE SIDSTE 24 TIMER
 
1 Det er ikke så banalt, som du tror: Sådan bør du vaske dine hænder
 
 
 
2 I alle gymnasieklasser sidder i gennemsnit én, der har fået delt et seksuelt billede mod sin vilje
 
 
 
3 Nu er udskældt uddannelsesloft officielt afskaffet
 
 
 
4 Forældre gør oprør mod københavner-institutioner: »Jeg har ondt i maven, når jeg afleverer ham, og jeg har ikke lyst til at sætte mine ben der«
 
 
 
5 Jeg var den største fan og opkaldte min søn efter Nemo, men Disneys eventyr er blevet et mareridt