Bedst over 60
Vi er meget stolte af, at vores kollega, Henrik, er blevet udvalgt i kampagnen ”Bedst over 60”, som Fagforeningen DJØF står for.
Formålet med kampagnen ”Bedst over 60” er at få os til at huske at hylde de mange erfarne på arbejdsmarkedet for den værdi, de skaber for arbejdspladsen og kollegerne. Her er Centerchef Marie Stegger Sørensens indstilling af Henrik, som lå til grund for, at han blev valgt.
Henrik Kyed Steffensen, pædagogisk psykologisk konsulent hos Center for ADHD+
Henrik er ’bedst over 60’, fordi han har en skøn energi og kæmpe engagement i sine opgaver. Gennem sit arbejde som pædagogisk psykologisk konsulent kan Henrik få voksne til at genopdage børneperspektiver og turde lege mere. Han er vellidt af alle kolleger og de studerende elsker at få lov at komme på opgaver med Henrik og lære af ham.
På billedet ses Henrik sammen med Anton, som tit er med ude på opgaver i daginstitutioner og på skoler.