Se nyhedsbrevet i din browser

Tak og på gensyn til Madens Folkemøde


Den allerførste version af Madens Folkemøde er nu slut. Vi har pakket telt og madcykel sammen, og er vendt retur til de vante omgivelser i Kødbyen.
Det var dejligt at se så mange madglade mennesker samlet til to dage med fuldt blus under både madsamtale og madhåndværk.

Vi blev overvældet af den store interesse for vores madværksted i børnehøjde, og kunne melde om tomme gryder inden lørdagen var omme. I et madspildsperspektiv er det jo dejligt. Vi håber ikke I var for mange, der måtte gå igen med uforettet sag.

Vi er også stolte over, at H.K.H Prinsesse Marie kiggede forbi madværkstedet, for at blive klogere på vores arbejde med maddannelse blandt børn og unge. I ægte madhus-stil fik prinsessen naturligvis forklæde på, og blev sat til at rense blæksprutter. Det klarede hun til topkarakter.

Nåede du ikke forbi, mens der stadig var blæksprutter og kikærter på madcyklens hylder, finder du i dette nyhedsbrev opskrifterne fra vores madværksted. De er lige til at gå til, og udviklet så også familiens yngste kan være med i køkkenet.

Rigtig god fornøjelse!
Fonden Københavns Madhus

Fremtidens måltid i børnehøjde

På Madens Folkemøde 2019 satte vi fokus på, hvordan maddannelse blandt børn og unge kan være en del af løsningen på vores klimaudfordringer.
Vi har et ansvar for at lære kommende generationer at tilberede smagfulde, mættende måltider, som samtidig er klimavenlige.

Menuen i vores madværksted stod på pandebrød med friturestegt blæksprutte, syltet grønt, rødbedehummus og sprødstegte kikærter. Blæksprutter findes nemlig i massevis i de danske farvande og er en sund, proteinrig og smagfuld spise. Desværre er vi ikke så gode til at bruge den i det danske køkken.
Hvis vi skal spise os ud af klimakrisen, skal vi derfor øve os i at bruge de råvarer som findes lige foran næsetippen.

Måske menuen skal stå på stegt sprutte i den nærmeste fremtid?

Find opskrifterne fra Madens Folkemøde her

Følg os her

Copyright © 2019 Fonden Københavns Madhus

Du får denne mail fordi du har tilmeldt dig nyheder fra Fonden Københavns Madhus.

Kontakt
Fonden Københavns Madhus Ingerslevsgade 44 Copenhagen 1705 Denmark
Tilføj os til din adressebog 

Du kan til enhver tid ændre dine præferencer eller afmelde dig nyhedsbrevet.