| Kritikerne mener, at om- og tilbygningerne skader det gamle fortidsminde. Blandt andet har man planer om at opføre et nyt 18 meter højt tårn på ruinerne af det gamle tårn. Rendering JAJA Architects/ Slots- og Kulturstyrelsen. | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Nyborg Slot, som er Danmarks ældste kongeborg, står foran en omfattende renovering og ombygning, der kommer til at koste på den gode side af 500 millioner kroner. | |
| Det ombyggede slot skal ligne et firelænget fæstningsværk, hvilket et massivt flertal i Folketinget er i gang med at gennemføre. | |
| Men nu sender den tidligere museumsleder på Nyborg Slot Kirstin Eliasen en advarsel til politikerne om, at de risikerer at gøre ubodelig skade på et unikt borgværk. | |
| Der er ingen fortrydelsesret, hvis man senere finder ud af, at det var en fejl at placere tilbygninger oven på den gamle kongeborg. | |
| »Man kan ikke bare rive det hele ned om 50 år, og så står det igen, som det gør i dag«, siger hun. | |
| Samme advarsel kommer fra en vigtig organisation for kulturarv, Europa Nostra: | |
| »Dette indgribende byggeprojekt vil irreversibelt ændre helhedspræget af Nyborg Slot«, lyder det. | |
| Fungerende kulturminister Christina Egelund (M) afviser dog kritikken. | |
| Læs mere i artiklen herunder, som er skrevet af Torben Benner: | |
140 nationale og internationale eksperter har advaret mod premierminister Anthony Albaneses forsøg på at lægge arm med techgiganterne på børn og unges vegne.Foto: Lukas Coch/Ritzau Scanpix |
| Umiddelbart lød det som en god idé. | |
| Den australske premierminister Anthony Albanese ville forbyde sociale medier for alle under 16 år, fordi platformene ikke er sikre for børn. | |
| Selv oppositionen var positiv. | |
| Herhjemme forholdt professor Mikkel Flyverbom, der er formand for regeringens ekspertgruppe om techgiganter, sig positivt til forslaget. | |
| Både techeksperter og børneorganisationer er imod. | |
| Det samme er en voksende del af befolkningen i Australien. | |
| Det fortæller professor i informationsvidenskab Lisa M. Given fra The Royal Melbourne Institute of Technology til Politiken: | |
| »Folk begynder at indvende, at der sker mange gode ting online, og at de allerede taler med deres børn og er trygge ved at beslutte, hvilke platforme de er på i hvilken alder«. | |
| Senest appellerede en gruppe eksperter til, at de australske politikere ser forslaget efter i sømmene, før de vedtager noget. | |
| Artiklen er skrevet af Emilie Maarbjerg Mørk, og du kan læse den herunder: | |
Søren Martinsen foran det mere end fire meter brede og tre meter høje maleri fra fronten i Ukraine, hvor han har leveret nødhjælp til soldater.Foto: Miriam Dalsgaard |
| Da Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022, blev kunstmaleren Søren Martinsen rasende. | |
| Modsat så mange andre lod han ikke bare følelsen af afmagt og frustration fylde kroppen, mens hverdagen fortsatte som før. | |
| »Det var efter corona, verden var svag, og så kom angrebet. Det virkede bare så fuldkommen urimeligt«, siger Søren Martinsen. | |
| Martinsen endte i et feltkøkken i ukrainske Lviv hos nogle »helt vildt seje gamle damer«. | |
| Han skrællede gulerødder og knuste kartofler, lavede dem om til feltrationer og fik følelsen af et civilsamfund, hvor alle bidrog med det, de kunne. | |
| Siden har Søren Martinsen været tilbage i Ukraine. | |
| Senest har han kørt nødhjælp helt ud til soldaterne tæt ved fronten. | |
| Det er hans oplevelser fra den tur, der har givet inspiration til de fleste af værkerne, som hænger på udstillingen ’Tipping Point’ på Kongegaarden i Korsør. | |
| »Jeg kunne jo ikke have ret meget udstyr med, så det var bare en blok, en lille akvarelpalet, nogle blyanter og pensler«, siger han. | |
| Læs artiklen, som er skrevet af Emil Bergløv herunder: | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
| Tak for din tid og god læselyst. | |
|