VIDEO FRA SIKKER OG ANVENDT DATA Høje-Taastrup kommune bruger data til at optimere energiforbruget I Sikker og Anvendt Data har projektpartnerne siden 2018 samarbejdet om, hvordan data kan løse nogle af de udfordringer, der går på tværs af kommunerne inden for blandt andet fremkommelighed, bedre miljø og klima. Projektet er nu nået til vejs ende, og vi har samlet erfaringerne i fire film, som vi vil dele det næste stykke tid. Alle erfaringer og resultater fra projektet vokser med ind i Fællesskab for Dynamiske Data, hvor vi arbejder videre med den vigtige dagsorden. Sikker og Anvendt Data har samarbejdet med en folkeskole i Høje-Taastrup om at optimere indeklimaet og koble det til energieffektiviseringer. Erfaringerne viser, at vi ofte har svært ved at få et retvisende billede af indeklimaet i de enkelte lokaler. Derfor har projektet arbejdet på en visualiseringsplatform, der kombinerer forskellige typer data og giver det nødvendige overblik. Hør mere om løsningen og de erfaringer, partnerne har gjort sig i processen i videoen her |