NYHEDSBREV / 23. JULI 2020 /


Bodil Nielsen / Inside Colour (under opbygning)

Med udstillingen Inside Colour præsenterer Kunsthal NORD en ny omfattende totalinstallation af Bodil Nielsen integreret i kunsthallens sprøde arkitektur 
Lørdag den 1. august 2020 kl. 13 inviterer Kunsthal NORD til fernisering af udstillingen Inside Colour.

Udstillingen giver et indblik i Bodil Nielsens mangeårige kunstneriske forskning i farvens rolle i den visuelle kunst og centrerer sig omkring billedkunstens potentiale til at skabe sansebårne og konceptuelle associative rum.

Transparente og tætvævede lysreflekterende tekstiler møder os i det første rum, når vi træder ind i Kunsthal NORDs lokaler. Der bliver snart skabt overlap for blikket mellem de hængende stoffer og matte farvede vægflader og udskårne stykker tæpper på gulvet. 

Fra de lysviolette og hvidblandede orange toner i det første lokale er det herfra muligt at se, hvordan en omfattende vertikal transparent flade af blå organza markerer en midte i det følgende, højloftede rum. En massiv rektangulær malet vægflade, der i farvetone er kalibreret nænsomt til stoffet, rører næsten ved stoffet, så farven diffuseres ud i rummet. Med farve, skala, lys og taktilitet frembringes der en vægtløshed i rummet, som beskueren i sin verden af relationer, følelser og indtryk bevæges i.

Gennem en præcist komponeret opsætning af sansebårne og konceptuelle rum udforskes der i Inside Colour i sammenhænge mellem farvers og stofligheders indbyrdes relationer, samt hvordan de aktiverer vores individuelle og fælles kulturelle billedsprog. Udstillingen udfolder således kunstens potentiale som forestillingsrum. Bodil Nielsens installation bevæger sig i et spektrum, som strækker sig fra værkets potentialer for fortolkning og reference til at bevæge publikum, til den umiddelbare uoversættelige sansebårne oplevelse og indtagelse af et kunstværk.

Bodil Nielsen er billedkunstner. Gennem maleri, grafik og installation udforsker hun billedkunstens mulighed for flertydig perception. Hun modtog i 2018 Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Eckersberg Medaillen i 2013. Hun har lavet talrige offentlige udsmykninger ligesom hendes arbejde kan findes i samlinger for blandt andre Statens Museum for Kunst, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. Bodil Nielsen er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (1986-1993) og Jan van Eyck Akademie, Maastricht (1991).

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden, Grosserer L. F. Foghts Fond, Keim og Kvadrat.


ARTIST TALK I PROCES
TORSDAG DEN 30. JULI KL. 17
Midt i installeringen fortæller kunstner Bodil Nielsen om sin praksis og tilblivelsen af den aktuelle udstilling. 

Find begivenheden på Facebook her

FERNISERING
LØRDAG DEN 1. AUGUST KL. 13
Åbningstale afholdes af kurator, Nina Wöhlk

Find begivenheden på Facebook her 

Download invitation til fernisering her
 
OMVISNING
HVER ONSDAG KL. 16 I UDSTILLINGSPERIODEN
Hver onsdag i udstillingsperioden har du mulighed for at deltage i omvisning i udstillingen Inside Colour. Tag med rundt i kunsthallen, få en kunstfaglig introduktion og kom tættere på værkerne og udstillingen. Første omvisning er onsdag d. 12. august kl. 16.

UDSTILLINGSPERIODE
1. august - 17. oktober 2020

GRATIS ENTRÉ
Udstillingen og tilhørende arrangementer er altid gratis

SÆRLIGE FORHOLDSREGLER
Når du besøger Kunsthallen, er din sikkerhed helt afgørende for os. Kunsthal NORD følger naturligvis myndighedernes anbefalinger med håndsprit og antallet af gæster, der lukkes ind.




Artist Talk med billedkunstner Bodil Nielsen

Mød kunstner Bodil Nielsen i Artist Talk
Under opbygningen af udstillingen Inside Colour holder billedkunstner Bodil Nielsen en pause torsdag den 30. juli kl. 17.

Vær med når hun tager dig med rundt i kunsthallen og fortæller om tankerne bag udstillingen. Du får en forsmag på kunsthallen klædt i transparente og tætvævede, lysreflekterende tekstiler.

Vi glæder os til at se dig!
Find begivenheden på Facebook her

Læs mere om udstillingen her




Workshop for unge mellem 15 og 19 år. Læs mere her

Sommertilbud: Gratis workshop om farver
Er du mellem 15 og 19 år har du mulighed for at deltage i workshoppen Interaction of Colors; en workshop om farver og deres indbyrdes forhold med udgangspunkt i Bodil Nielsens udstilling Inside Colour.

I workshoppen introduceres du til Bodil Nielsens praksis og udstillingens værk og laver egne farveeksperimenter og undersøgelser, f.eks. med olie på papir, akryl på lærred og vandfarve på glas og stof. Vi arbejder med form, farve og struktur i overflader, store penselstrøg og blødende overgange mellem farvefelter. 
 
Workshoppen forløber over to dage á 6 timers varighed og afsluttes med en rumlig installering/ophængning i Nordkrafts Turbinegalleri.

Hvornår
   - Mandag d. 3. august kl. 9-15 
   - Tirsdag d. 4. august kl. 9-15

Om underviseren
Jeanette Sætre er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2010 og arbejder primært med blyant på papir. Hun er medstifter af udstillingsstedet Efter et nyt Minut i Sæby samt billedkunstunderviser.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til: info@kunsthalnord.dk
Sidste frist for tilmelding er fredag d. 31. juli 2020.

 
Gratis deltagelse

Find begivenheden på Facebook her

Åbningstider:
tirsdag - fredag: 11:00 - 17:00  
lørdag: 11:00 - 15:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 ·info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp