Kære læser, Der er igen i år lagt op til julehygge i den lille teatersal på Fredericia Teater, når vi den 16. november har premiere på A Musical X-Mas II, hvor teatrets faste ensemble tager dig med på et juleeventyr.
Julestemning er garanteret Tag dine nærmeste i hånden og oplev Fredericia Teaters faste ensemble, når de igen omdanner Fredericia Teaters lille sal til Danmarks måske største og garanteret hyggeligste og mest julede stue. Med udgangspunkt i både klassikere og helt ukendte numre, får de fantastiske stemmer i teatrets ensemble lov til at synge julen helt ind. Vellyd, hygge, glimt i øjet og bjældeklang. Kom indenfor i stuen - den gode julestemning er garanteret. Ekstra forestillinger på programmet Sidste år måtte vi hurtigt melde udsolgt, næsten før billetter var sat til salg. Derfor har vi i år sat ekstra forestillinger på programmet. I år kan du nemlig opleve julestemningen på Fredericia Teater allerede fra midt november til midt december. Men skynd dig at sikre din billet. Dette er et juleeventyr, du ikke vil gå glip af. Musicalen har premiere den 16/11 2018.
|