DISNEYS MUSICAL TARZAN
Disneys musical Tarzan var et kæmpe hit i Musikhuset Aarhus, og nu er det københavnernes tur til at nyde godt af Phil Collins’ fantastiske musik, når de akrobatiske gorillaer og jungletrommer indtager det nye Scandic Falkoner på Frederiksberg. Disneys musical Tarzan åbner med et brag i hovedstaden den 29. november og spiller forpremierer allerede fra 21. november. |
|
DISNEYS KLOKKEREN FRA NOTRE DAME
I Fredericia trækker Quasimodo fulde huse, og vi har netop forlænget spilleperioden til 1. december. Skuespillere, scenefolk og musikere udtrykker dagligt taknemmelighed for at være en del af denne fantastiske Reumertvindende produktion. Hvis du stadig ikke har fået hilst på Quasimodo, Esmeralda og alle de andre, så er der stadig billetter at få – du kan endda sidde på scenen! Det er dog ved at være sidste chance. Fredericia Teaters produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME har fået ikke mindre end 31 gange 6 stjerner, og er dermed Danmarks formentligt bedst anmeldte forestilling nogensinde! |
|
A Musical X-mas III - vind fantastiske præmier i vores julekalender.
Hvert år bliver vi overvældet af, hvor hurtigt vores julekoncerter bliver udsolgt. I år var ingen undtagelse. En uge efter salgsstart kunne vi melde alt udsolgt. Vi glæder os meget til at åbne dørene for A Musical X-mas III, der nu for tredje gang kan imødekomme juleglade publikummer i LIP-salen. Som trøst til dem, der ikke nåede at få billet, er der heldigvis andre måder at komme i julestemning på. Vi kan afsløre, at vi igen i år krydrer december med Fredericia Teaters julekalender - med ekstra gode gaver under træet! Fra 1. december og helt frem til juleaften kan du deltage i kalenderen på vores Facebookside og vinde flotte præmier. Hovedpræmien den 24. december er et gavekort til værdi af intet mindre end 2.400 kr!
|
|
GAVEKORT MED EKSKLUSIV GAVEÆSKE MED POSE
Overrask dem du har kær med en oplevelse. På hverdage mellem kl. 9 og 15 sælger Fredericia Teaters billetsalg (75 92 25 60) gavekort med eksklusiv gaveæske og pose.
Den eksklusive gaveæske med pose koster 49,- eller 89,- hvis de skal sendes – se foto.
Gavekort kan også købes online som print-selv – døgnet rundt. Sidste frist for køb af gavekort + eksklusiv gaveæske, hvis de skal nå frem inden jul er i år den 16. december 2019. |
|
|
|
|