International konference om Cirkulær Økonomi den 12. oktober 2017 hos Aarhus BSS, Herning kl. 13.30-17.00. Lifestyle & Design Cluster vil bidrage med oplægsholdere og workshop-seminar om tekstiler – hvad er mulighederne for og udfordringerne ved cirkulære/bæredygtige tekstiler og hvad er fremtidens tekstiler. Vi har inviteret blandt andre Dr. Sascha Peters fra HAUTE INNOVATION, der er materialeekspert fra Berlin. Han holder oplæg om fremtidens fibre i den cirkulære økonomi. Efterfølgende er der seminar med tilhørende paneldebat omkring hvilke markedsklare bæredygtige fibre, der findes og disses potentiale i fremtidens cirkulære kredsløb. Her vil blandt andre Vickie Meier Engström fra REALLY, Poul-Erik Jørgensen fra VIA Design og Christina Dan fra SOLVE apparel bidrage med deres viden og erfaringer. Læs mere, se programmet og tilmeld dig på linket HER |
|
Hvordan genanvender vi ting, der slet ikke er lavet til det? Det spørgsmål og mange flere forsøger vi i National Cirkulær Økonomi HUB-regi at besvare, når vi den 25. oktober på Axelborg i København mødes til konference om den cirkulære økonomi i fremtiden. Vi trykprøver derfor det cirkulære Danmark gennem inspirerende oplæg, faglig dialog og skarpe debatter om, hvordan Danmark konkret udvikler sig i den cirkulære økonomi. Hvordan skabes der handling bag CØ Advisory Boardets anbefalinger, hvad kan vi forvente og hvilke krav vil vi i erhvervslivet stille for en optimal omstilling i den cirkulære økonomi? Med indsatser inden for områderne Bygge & Anlæg, Fødevarer & Landbrug, Plast & Emballage samt Tøj, Tekstil & Træ vil National Cirkulær Økonomi Hub stille skarpt på, hvordan vi kan genanvende materialer, der ikke er produceret til genanvendelse? Det endelige program udsendes snarligt. |
|
| |
|