GÅ PÅ SVAMPEJAGT I EFTERÅRET |
Hej John Når sensommeren lægger sig over Danmark og efteråret sætter ind, er det tid til at drage mod skovene, der sitrer af liv i kronerne for oven og i jordbunden under os. Det er tid til bærsamleri, æblerov og ikke mindst svampejagt. For lige nu kan du komme helt tæt på en af vores yndlingsråvarer i sæson - svampen. For selvom spisesvampe er at finde i danske skove året rundt, er det mellem august og oktober, at du finder flest. Så det er bare med at gribe kurven og gå en tur i skoven. Læs med og lær om de forskellige svampesorter og få inspiration til dejlige opskrifter med efterårets svampe. Nederst i nyhedsbrevet giver vi dig desuden opskriften på en himmelsk svampemayonnaise, der er dejlig at spise til burger, som dip til pommes fritter eller paneret fisk eller i en lækker sandwich. |
|
|
Du kender højst sandsynligt de gængse spisesvampe; den almindelige markchampignon, de fine kantareller, den trevlede østershat eller den milde Karl Johan. Men har du hørt om Birke skørhat, Foranderlig skælhat, Stor kæmpeparasolhat eller Violet hekseringshat? | |
|
Fire populære spisesvampe, som du kan finde i den danske natur |
Kantarellen er en populær orangegul spisesvamp og findes i flere afskygninger - ofte små og hvælvet med en bølget kant. De er udbredt i nåle- og løvskove og findes især der, hvor jorden er lidt sur og åben. Spiselig Rørhat, også kendt som Karl Johan, finder du i løv- og nåleskove og er kendetegnet med sin brunlige overflade og tykke stok. Mark-champignon ligner dem, du finder i supermarkedet og er en mindre gråhvid svamp, som er almindelig at finde på ikke-gødede græsplæner og græsmarker. Den store trompetsvamp ser ikke særligt indbydende ud med sin gråsorte farve. Det er dog en glimrende spisesvamp, som dufter krydret og ofte vokser i løvskove. |
|
|
Indtag kun spiselige svampe, du kender - er du i det mindste tvivl, så lad dem stå |
| Brug kun friske svampe og husk at tilberede dem - spis ikke vilde svampe i rå tilstand. |
| Hvis du har mistanke om forgiftning, så søg straks læge eller tag på skadestuen. |
|
|
SVAMPENS MANGE MULIGHEDER
|
Uanset om du selv har fundet svampene eller købt dem i supermarkedet, er der garanti for god velsmag og umami. Svampe er en ultrolig alsidig råvare, der kan både bages, steges, tørres og syltes. Med deres næsten kødagtige konsistens er de perfekte i det grønne køkken, hvor de tilføjer både fylde og god smag. Uanset om du bruger dem i en suppe, tærte, risotto eller som flødestuvede svampe på brød, er der masser af muligheder. |
|
|
Har du haft held med at finde kantareller i skovbunden, bør du give dig i kast med denne lækre opskrift på stuvede kantareller, der smager helt fantastisk på et stykke grillet brød. Ingredienser (2 personer) 400 g kantareller 20 g smør 1 dl æblecider eller sherry 1 dl piskefløde Havsalt og friskkværnet peber 1 skalotteløg 1 citron - fintrevet skal og saft 8 skiver hvedebrød 1 spsk olivenolie Sådan gør du Rens kantarellerne med pensel eller en lille grønsagskniv; hvis de er meget beskidte, kan du vaske dem forsigtigt. Del kantarellerne ud i mindre stykker og lad dem ligge på et stykke køkkenrulle og tørre en smule. Smelt smørret i en sauterpande, tilsæt kantarellerne, og sauter dem på mellemvarme i 3-5 min. Tilsæt æblecider og piskefløde, og lad væsken koge ind i kantarellerne, til den begynder at tykne. Smag til med salt og friskkværnet peber. Hak skalotteløget helt fint, og vend det ned i kantarellerne til sidst – det giver kantarellerne lidt sprødhed og et fint bitterskarpt modspil til fløden. Smag til med fintrevet citronskal og citronsaft. Smør brødskiverne med olivenolie, og grill dem på en grill, grillpande eller i ovnen. Kom til sidst de stuvede kantareller op på de sprøde, grillede brød, og server dem enten som en lille forret eller som frokostret med en god salat til. Velbekomme! |
|
|
BAGTE SVAMPE MED CIDER & HVIDLØG |
| |
|
En hurtig, enkel og billig resteret, hvor du kan bruge brød, der er ved at blive tørt, og hvad du har af grøntsager |
|
|
| HAVREBOGHVEDEGRØD MED SVAMPE & GRØNKÅL |
|
|
LAV DIN EGEN SVAMPEMAYONNAISE
|
Perfekt til hjemmelavet burger, som dip til fries eller paneret fisk, eller i en lækker sandwich. Ingredienser (5 personer) 20 g pasteuriseret æggeblomme 12 ½ g æbleeddike 100 g olie fra syltede svampe (find opskrift længere oppe) Salt Sådan gør du Kom æggeblommer, æbleeddike og lidt salt i en skål, og pisk det sammen. Hæld nu stille og roligt svampeolien i. Det er vigtigt, at der bliver hældt lidt ad gangen og derefter rørt helt ud. Når mayonnaisen er begyndt at tykne, er den færdig, smag evt. til med ekstra salt og eddike. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|