Hvad gør Aarhus Symfoniorkester og Musikhuset Aarhus for at sikre publikummer og besætning? Der forhandles stadig i ministerierne, men indtil videre lyder påbuddet fra regeringen og sundhedsmyndighederne stadig på max. 500 mennesker i koncertsalen. For at vi alle kan få en god og tryg gallakoncert - og lige så gode oplevelser til de koncerter, der følger - har vi her samlet en række vigtige praktiske informationer, som giver jer mere information om Aarhus Symfoniorkesters tiltag ift. at sikre publikum og musikere. Coronaravenlig koncert Gallakoncerten bliver afholdt i Musikhusets Symfoniske Sal. Normalt er der plads til knap 1.200 siddende publikummer, men til denne eksklusive koncert er der godt 350 gæster - fremtidige koncerter vil ligge på max. 420 publikummer. Publikum kommer til at sidde med minimum et sædes mellemrum – og med tomme rækker bag sig. Det er selvfølgelig tilladt at sidde sammen, hvis man i forvejen har tæt kontakt til hinanden. Det har vores billetsystem allerede sørget for, da I købte jeres billetter. Ved ankomst Dørene til Symfonisk Sal åbner 45 minutter før koncertstart. Find billetterne frem allerede, når du ankommer, så vi undgår kødannelse. Print-selv-billetter kan fremvises udprintet eller via PDF-fil på mobiltelefonen. Du kan følge de opsatte skilte og personalets anvisninger, når du ankommer. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at holde afstand ved ind- og udgang til Musikhusets foyer og til salene. Gå hurtigt i salen, når du har fået tjekket din billet. Vær også opmærksom på, at forsamlingsforbuddet på 100 personer er gældende udenfor Musikhuset. I pausen Vi opfordrer alle, der kan, til at blive siddende i salen i pausen. Et kort toiletbesøg, er der selvfølgelig tid til, men vi vil så vidt muligt undgå ophold i foyeren i pausen. Vi har derfor også forkortet pausen til gallakoncerten - og vil muligvis også gøre det til andre koncerter, afhængig af programmet. Giv plads til hinanden. Hvis du skal passere andre gæster på publikumsrækkerne, så vend ryggen mod dem mens du går forbi. Vær tålmodig ved ind- og udgang til salen, før og efter koncerten, så vi undgår flaskehalse og tæt kødannelse. Det er tilladt at medbringe drikkevarer i salen, og til gallakoncerten vil der blive udleveret en flaske vand til dem, der måtte have behov for det. God adfærd i Musikhuset Vis hensyn. Hold afstand. Sprit dine hænder. Bliv siddende på din plads under hele forestillingen. Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig. Vend hovedet væk fra andre, hvis I passerer tæt forbi hinanden. Host i ærmet. Brug gerne mundbind. Er du syg og bange for at smitte andre, så bliv hjemme. Toiletbesøg og for sent ankomne Hvis du går på toilet undervejs i koncerten, får du tildelt en plads bagerst i salen, når du kommer retur. Det samme gør sig gældende, hvis du ankommer for sent. Garderobe og p-billetter Garderoben er ikke åben denne aften. P-billetter sælges KUN i billetsalget inden forestillingen. Rengøring af sale og publikumsområder Vi afspritter alle kontaktpunkter såsom håndværn og dørhåndtag før og efter hvert arrangement. Kontaktflader som gulve og trapper i salene bliver vasket efter hver koncert. Vi glæder os til at se jer til koncert i trygge omgivelser. |