Spændende madaktiviteter for børn - find hæftet her
SMAGENS TIME: GIV BØRNENE EN MADOPLEVELSE FOR LIVET |
Onsdag den 5. oktober 2022 inviteres familiens yngste medlemmer for 12. gang til SMAGENS TIME - en restaurantoplevelse ud over det sædvanlige. Over 60 restauranter i hele landet byder børn mellem fem og femten år indenfor til en helt særlig middag - en tre-retters menu, der både smager forrygende og er fyldt med sanseindtryk. Der skal smages og duftes, grines og spørges, spises og snakkes - og hele balladen foregår i en restaurant propfyldt med børn og unge, men helt FORBUDT FOR VOKSNE. Alle mellem 5 og 15 år kan deltage. Find en restaurant i dit nærområde, når billetsalget starter på søndag 4. september. |
|
|
En billet til SMAGENS TIME er med til at styrke fremtidsmuligheder for unge verden over! |
Når du køber en billet til SMAGENS TIME, giver du ikke kun dit barn en oplevelse i særklasse - overskuddet af arrangementet går nemlig ubeskåret til Melting Pots arbejde. Med overskuddet fra SMAGENS TIME har vi bl.a. kunne udvikle og understøtte projekter i Bolivia, Brownsville, New York og senest Marokko, hvor unge gennem kulinariske uddannelsesprogrammer og mesterlæreprincippet, har fået et springbræt ud på arbejdsmarkedet. |
|
|
| Slip børnene løs i køkkenet |
| |
|
To generationer i køkkenet |
Hvad enten I er til søde sager, bagværk eller sprøde pizzaer, så kan bedsteforældre eller forældre sammen med børnene få sjove og udfordrende kulinariske oplevelser i vores Madhus i efterårsferien i uge 42. Invitér de små med til en hyggelig oplevelse med sjovt samvær i køkkenet, hvor vi bager en masse lækre sager sammen. Der arbejdes i grupper, selvfølgelig sådan at børnene er sammen med den voksne, de følges med. Derfor skal der minimum købes to billetter til vores to-generationer arrangementer og vi anbefaler, at børnene er fyldt 8 år. |
|
|
AKTIVITETER FOR BØRN: FRUGT- OG GRØNTSAGSSPYD
|
Lad børnene slippe deres kreativitet løs i køkkenet og lav frugt- og grøntsagsspyd – gerne af de madmodige, udfordrende råvarer, som ungerne måske normalt ikke så gerne spiser. Skær grønt og/eller frugt ud i mindre stykker og læg det frem til børnene sammen med engangstræspyd, som ikke er alt for spidse. De små skal nok hjælpes, mens de større børn sagtens selv kan trække de grønne sager på spyd. Husk, hvis du bruger grove grønsager, f.eks. rodfrugter og især kartofler, kan det være en god idé at koge dem lidt først (og lade dem køle af), så de er nemmere at have med at gøre. Når I er færdige, så kan frugtspyddene spises som mellemmåltid, snack eller de kan tilberedes i ovnen eller på grill (bare drys med lidt salt, evt. krydderurter og lidt olie inden tilberedning), og serveres som del af en frokost eller aftensmad. |
|
|
Pædagogiske madaktiviteter |
Myslitæsk, dansesmør, fiskeklapning, tegning af livretter og grøntsagssmykkedesign er blot en håndfuld af de sanselige og lærerige aktiviteter, du finder i hæftet ”23 pædagogiske madaktiviteter, der byder børnene indenfor i madens univers.” Vi har gjort hæftet tilgængeligt for alle, der er på udkig efter idéer til at styrke ungernes råvarekendskab og madmod. Hæftet er udviklet i forbindelse med projektet ’Madliv KBH’, og bugner med aktiviteter udtænkt af de dygtige, gastronomiske rådgivere fra Meyers Madhus i tæt samspil med Københavns Kommune. Vores samarbejde med Københavns Kommune om større madglæde, mere økologi og øget klimaomtanke i de offentlige køkkener startede i 2016 og blev for nylig forlænget frem mod 2024. |
|
|
| Slip børnene løs i køkkenet |
| |
|
HJEMMELAVET CHOKOLADESPREAD |
Hjemmelavet chokoaldespread er et sikkert hit i de fleste familiekøkkener. Lad børnene være med til både at samle nødderne og efterfølgende lave chokoladecremen i køkkenet. Du skal bruge: 250 g mørk chokolade 70% 150 g lys chokolade 250 g hasselnøddekerner 200 g honning 3 ½ dl kogende vand Begynd med at riste hasselnødderne i ovnen ved 160 grader i ca. 10-15 min. De skal være gyldne og dufte. Hak chokoladen og kom dem op i en foodprocessor sammen med honning og de ristede nødder. Kør det hele til en grov masse. Tilsæt kogende vand lidt ad gangen, til du har en glat creme. Kom chokoladen på glas og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig 30-40 dage. |
|
|
Torsdag 15. sept., torsdag 22. sept. og søndag 25. september |
På kurset indfører vi dig i hemmelighederne bag godt brød: Langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur blandt meget andet. Du lærer kort sagt alt, hvad der skal til, for at du kan hæve dit bageniveau og din bageglæde betragteligt. På kurset arbejdes udelukkende med økologisk korn og mel. |
|
|
Southern BBQ and Soul Food |
Onsdag d. 7. september kl. 17-22 |
|
|
Torsdag d. 8. september kl. 17-22 |
|
|
Onsdag 21. september kl. 17-22 |
|
|
Southern BBQ and Soul Food |
Onsdag d. 7. september 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Torsdag d. 8. september 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Onsdag d. 21. september 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|