| LØGISMOSE VINKLUB ØNSKER GLÆDELIG DECEMBER | |
Er du medlem af Løgismose Vinklub tilbydes du otte gange om året særlige vine til særlige priser – og det er ganske gratis at være medlem. I denne årets sidste udgave af vinklubben kan du til og med 12. december blandt andet finde Champagne fra Serge Mathieu, Châteauneuf-du-Pape fra Château Mont-Redon, Riesling fra Weingut Wittman i Rheinessen, hvid Bourgogne fra Michelot i Meursault og et væld af gode tilbud til julens hyggelige salte, søde, tørre og våde stunder. ▶ TILMELD DIG LØGISMOSE VINKLUB OG LÆS MERE HER | | | |
| | | | | JULEMEDISTER MED VARME KRYDDERIER OG ÆBLETERN Løgismose julemedister er lavet på dansk gris og stolte håndværkstraditioner. Medisteren er fuld af julens varme krydderier som allehånde, nelliker, timian og masser af æbletern. Det giver en god balance i medisteren med masser af syre, sødme, saft og kraft som passer sig godt til den kolde tid. Sæt den på bordet til julefrokosten med grønlangkål eller spis den med Løgismose sennep på et godt stykke rugbrød.
FIND LØGISMOSE JULEMEDISTER I NETTO I DENNE UGE TIL 38,95 KR. | |
|
|
| | | | TO STORE HVIDE TIL DET BEDSTE FRA HAVET | | Familien Michelot laver uimodståelige Meursaultvine, som på bedste vis er repræsentanter for den klassiske hvide Bourgogne. Jean-Francois Mestre driver sammen med fru Chantal Michelot og sønnen Nicolas Mestre domainet videre på eksemplarisk vis efter Chantals far, Bernard. Vinene er ædle, elegante og autentiske – lige som vi kan li’ det i Løgismose. MEURSAULT, 2014 Hvidvin med en klassisk ung Bourgognenæse med smør, delikate trænoter, ristede nødder, citrus og gule æbler. Vinen er elegant i munden med hasselnødder og popcorn, saftig mundvandsdrivende citrusfrugt samt vanilje og nellike, og har en flot koncentration i eftersmagen. Alkohol 13%. 3 flasker – vinklubpris 850,00 kr. MEURSAULT 1. CRU ”CHARMES”, 2013 Hvidvin med ca. 14 måneders lagring på fade hvoraf en mindre andel er nye. Vinen har en intens duft af frisk træ, popcorn, smør, æbler, melon og yoghurt samt lidt hvide blomster. Der er fine ristede toner i smagen med god, dyb frugt til den friske side, cremet tekstur og mundfølelse balanceret af vederkvægende syre. Fadet virker fint integreret med et strejf af vanilje og tydeligt potentiale til et liv i flasken + 5 år. Eksemplarisk med lang og vedvarende eftersmag. Alkohol 13%. SMAGEKASSE 2 fl. Meursault, 2014 1 fl. Meursault 1. Cru ”Charmes”, 2013 3 flasker: Vinklubpris 950,00 kr.
▶ TILMELD DIG LØGISMOSE VINKLUB OG LÆS MERE HER | | | |
| |
| | | | | SÅDAN SERVERER DU UNG HVID BOURGOGNE Læg vinen på køl dagen inden servering. Tag den ud ca. 15 minutter inden servering, hæld den på en karaffel og lad den stå ved stuetemperatur. Her vil den i løbet af de 15 minutter ramme 10-12 grader, hvilket er optimal serveringstemperatur. Dekanteringen vil endvidere bidrage til at åbne smagen. Vinen kan evt. hældes tilbage på flasken umiddelbart inden servering, hvis det foretrækkes. Server vinen i Bourgogneglas til faste og smagfulde fisk fra de danske have så som pighvar, søtunge eller havtaske og også gerne torsken i de kolde måneder, hvor den er mest fast i kødet. Hummer er også en prægtig ledsager. Klæd dem med rigeligt smør eller fløde, grønne grøntsager, løg og svampe – måske endda lidt bacon. | |
|
|
LØGISMOSES FRISTELSER – KAGE SOM PÅ ET FRANSK KONDITORI | |
Vores konditorer i butikken på Nordre Toldbod, Ronni og Nynne, har udviklet et nyt kagekoncept: På en bund af klassisk fransk konditor-kunst med dansk islæt, fremstilles de smukke kager af de bedste råvarer – vi kalder dem for Løgismoses Fristelser. Kagen er stor nok til at den kan deles, ganske som det også gøres i Frankrig. Ligesom indholdet vil udseendet på vores kager variere fra tid til anden. I DENNE UGE FINDER DU: Løgismoses Hindbærfristelser Hindbærfristelsen består af en syrlig hindbærmousse sat på en browniebund omkranset af en chokoladesnirkel, begge lavet på 64% Valrhona-chokolade. Hertil lidt citroncreme, knust pistacie og frysetørret hindbær. Et meget tyndt lag kakaosmør indkapsler moussen, og bevarer moussens luftighed. Kagen er tilmed glutenfri. Du finder kagerne i konditoriet midt i butikken.
Pris pr. kage – fra 55,00 kr. ▶ FØLG MED PÅ FACEBOOK OG SE HVORDAN KAGERNE BLIVER LAVET | | | |
| | | | NYD EN LØGISMOSE PALE ALE TIL JULEFROKOSTEN | | Løgismose øl er brygget med respekt for smag, holdning og håndværk. Vores Pale Ale er brygget på en kombination af dansk pilsnermalt, munichmalt, karamelmalt og Galaxy-humle. Denne kombination giver en frisk smagsprofil, der tilfører noter af passionsfrugt og citrus, og efterlader en dejlig aroma og en lang og tilpas bitter eftersmag, som giver et godt modspil til de lidt federe retter på julefrokostbordet.
FIND LØGISMOSE PALE ALE I NETTO I DENNE UGE TIL 16,00 KR. | | | |
| |
| | | | | | VELKOMMEN I VORES BUTIK PÅ NORDRE TOLDBOD ALLE SØNDAGE I ADVENT
Vores butik på Nordre Toldbod 16 holder åben alle søndage i advent kl. 10.00-17.00. Husk du altid kan parkere gratis i to timer på pladsen foran butikken.
FÅ 10 % RABAT I HELE BUTIKKEN ALLE SØNDAGE Print voucheren her i nyhedsbrevet og medbring den når du handler en søndag i advent, så giver vi 10 % rabat på alle varer, undtaget Fine Wine-vine og spiritus. Voucheren kan også afhentes i butikken på Nordre Toldbod. ▶ FIND ADRESSE OG RUTEVEJLEDNING HER | |
|
| | | |
HÅNDBRYGGET ØL FRA KRENKERUP GODS | |
Vi kan i år præsentere hele fem varianter fra vores nye leverandør af øl fra Sakskøbing på Sydsjælland. Siden 1367 har godset været ejet af den samme familie og det drives på nuværende tidspunkt af 17. generation. Fokus er på skovbrugsvirksomhed og nu også et topmoderne bryggeri i godsets gamle kornlager, hvor de 300 år gamle egetræsbjælker står i smuk kontrast til de blanke, nye brygkedler af kobber. Byggen som giver malten til øllet kommer hovedsageligt fra godsets egne jorde, og selve brygningen foregår efter det Bayerske Rheinheitsgebot. Konserveringsmidler, enzymer, farve eller anden form for tilsætning er ikke tilladt. Kun vand, malt, humle og gær anvendes og det giver en upoleret, autentisk øl uden sminke. Det kræver knowhow at kunne brygge øl efter dette princip, og øllet smager af netop dét – godt, solidt håndværk. Fredag 2. december kl. 13.00-18.00 kan du komme forbi til smagsprøver i vores butik på Nordre Toldbod, når vi får besøg fra Krenkerup Gods.
Hele denne uge kan du i vores butik på Nordre Toldbod og i Magasin på Kgs. Nytorv, finde Krenkerup Juleøl 25 cl i 6-stk. emballage til 95,00 kr. – normalpris 150,00 kr. – SPAR 55,00 kr.
▶ LÆS MERE OM ØL-VARIANTERNE FRA KRENKERUP GODS HER | | | |
| | | | GIV VELSMAG FRA LØGISMOSE I ADVENTSGAVE | | Hos Løgismose i Magasin på Kgs. Nytorv har vi samlet fire gaveposer med hver sit tema, som både kan glæde som adventsgaver eller værtindegaver i den søde juletid. Gaveposerne er pakket og klar, lige til at tage med på farten. Du kan vælge mellem: Delikatesseposen Champagneposen Portvinsposen Familieposen PRIS PR. GAVEPOSE 250,00 KR. – SPAR OP TIL 25% PÅ DEN SAMLEDE PRIS | | | |
| |
| | | | | CONFITERET ANDELÅR OG CÔTE DU RHÔNE
Tilfør et fransk islæt til hverdagens julemiddag – hele denne uge får to flasker Côte du Rhône fra Halos de Jupiter for 199,00 kr. – normalpris pr. flaske 125,00 kr. – og 20% på confiterede andelår.
Vin, Mad & Delikatesser, Nordre Toldbod 16 | |
|
|
TILMELD DIG OG FÅ DEL I ÅRETS SIDSTE LØGISMOSE FINE WINE | |
Årets sidste Fine Wine er i luften! Log ind – eller tilmeld dig ganske gratis – og lad dig inspirere af flasker, der umiddelbart kan nydes til prægtige udskæringer af vinterens vildt eller velmodnede bøffer, flasker til bagerst i kælderen og flasker til investering. I denne udgave af Fine Wine finder du monumentale årgange af Ch. Petrus samt et bredt udpluk af årgange fra Ch. Lafleur og en enkelt fra Cheval Blanc. Vi tilbyder hele 7 årgange fra Ch. Hosanna og modne årgange af enfant terrible, Jean-Luc Thunevins Ch Valandraud, tilbydes i begrænset antal samt to drikkeklare årgange af Rol Valentin. Blandt klassikerne findes både Trotanoy, Lafleur-Petrus, La Conseillante og Magdelaine, og der er gjort plads til en af de bedste vine på højre bred i 2012, Troplong-Mondot. Du kan læse mere og få mulighed for at tage del i Rive Droite-vinene, samt flere attraktive tilbud, ved at tilmelde dig Løgismose Fine Wine. Det er ganske gratis og uforpligtende at være medlem.
▶ LOG IND ELLER TILMELD DIG LØGISMOSE FINE WINE HER | | | |
| Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Løgismose – klik her |
|
|