Sommerlige måltider til sankthansaften |
På fredag er det sankthansaften, hvor vi landet over samles til folkefest med båltaler og fællessang - selvom vi måske må undvære det flammende bål. Traditionen tro skal vi på årets længste dag spise dejlige måltider, der i hver en mundfuld minder os om, at sommeren er over os. Fyld grillen med alle favoritterne og server friske og tilberedte grøntsager; de allersidste asparges, nyopgravede kartofler, radiser og lysegrønne ærter. Som ekstra forkælelse til dine gæster kan du servere det søde punktum i form af en kage eller dessert, der kan nydes til tonerne af midsommervisen. Vi har samlet en håndfuld gode bud på, hvad du kan servere, hvad end du spiser hjemme eller tager picnickurven under armen. |
|
|
Sankthansaften er aftenen d. 23. juni. Dvs. aftenen før sankthansdag, der efter sigende skulle være Johannes Døberens fødselsdag. |
|
|
Put det på grillen: lav dine egne pølser |
Put sommerens bedste råvarer på grillen, krydr med salt og friske krydderurter - eksempelvis majskolber, spidskål, asparges, pølser og godt brød. Du kan f.eks. lave din pølser selv. Tilsæt en masse krydderurter, så pølsen får smag af sommeren. I denne opskrift bruger vi timian, men du kan også bruge rosmarin, persille eller ramsløg. |
|
|
Franske baguettes til dine grillpølser |
| Grillede squash serveret med hasselnødder og merian |
|
|
KLASSISK SNOBRØD OVER BÅL |
At bage snobrød er en hyggelig beskæftigelse for både store og små og en oplagt aktivitet, når sankthansbålet er brændt ned og gløderne klar. Vores basisopskrift på snobrød kan varieres i det utallige med f.eks. feta og oliven, pesto, skinke og ost, syltetøj og chokolade. Du kan også holde den helt klassisk og blot dyppe dit brød i tomatketchup efter bagning. Til 4 personer: 520 g hvedemel 120 g fuldkornshvedemel 360 g vand 10 g gær 12 g salt Bland vand, gær og fuldkornshvedemel sammen og tilsæt hvedemel. Rør dejen sammen i hånden eller med træske i 5-10 min. Lad evt. dejen hvile i 15 min. med klæde over, og rør så dejen 5 min. igen. Stil dejen til hævning i ca. 1-2 timer med klæde over. Den skal hæve til dobbelt størrelse. Du kan med fordel lade dejen hæve natten over på køl, så smages udvikles yderligere. Og så er den klar til bålet! |
|
|
Snobrød falder uden tvivl i god jord hos de mindste i selskabet - og sikkert også hos barnlige sjæle hos de voksne. Men ønsker I flere forslag til børnevenlig mad, kan I lave kyllingelår med pasta og hjemmelavet ketchup. Eller steg på forhånd en omgang frikadeller - begge retter kan børnene løbe til og fra. |
|
|
SERVER FORFRISKENDE SOMMERDRINKS |
Limonade er en dejlig forfriskende sommerdrik, der kan servers til både børn og voksne. Det kan laves på flere måder. Her får citronsaften et hurtigt opkog med citronskal og citronmelisse. Det giver en mere rund og kompleks citronsmag. Psst... Ønsker du en voksendrink med alkohol, kan der tilsættes vodka efter smag. En drink vi uden tvivl skal nyde hele sommeren - både med og uden alkohol. |
|
|
BYG DIN EGEN HOTDOG Hotdogs er den ultimative sommerspise og kan tilpasses alles smagsløg. Lav skønne dips, garniture, forskellige pølser og lad selskabet bygge deres egen hotdog. Via knappen kan du finde vores bud på forskellige hotdogs. |
|
|
Røgede kartofler med sommersvampe |
|
|
| Grillet spidskål med hestebønner, feta og urter | |
|
Falafelbowl med bøgehatte, tempeh og bulgur |
Ønsker du et vegetarisk måltid til sommeraftenen er falafler et godt bud. Den her bowl er nem at tage med, hvis I skal på picnic, da man kan samle den på forhånd. Måltidet består af mange velsmagende elementer. Du kan sagtens vælge og vrage – lav falaflerne, og spis dem i pitabrød. Eller lav svampecremen som dip til stegte eller rå grøntsager. Går du linen ud og laver hele pakken, får du et virkelig helstøbt og mættende måltid. |
|
|
Efter maden samles vi i flok og lader stroferne fra Midsommervisen lyde, mens sankthansbålet tændes. Et bål, der for mange er symbolet på sankthansaften. Bålet tændes for at varsle sommersolhvervet, hvor mørket igen vender tilbage efter lyse tider. Oprindeligt blev det tændt for at holde onde kræfter væk, da man troede, at disse var mere aktive på hellige aftener som sankthans. Man troede blandt andet, at heksene fløj rundt på deres kosteskaft i natten. Faktisk brændte man i Danmark helt frem til 1693 mænd og kvinder af på bålet, som man mistænkte for at have trolde- og heksekræfter. Man troede, at når de blev brændt af, ville de onde kræfter blive sendt til Bloksbjerg. I 1900-tallet opstod den danske tradition, hvor heksen blev brændt af på bålet på sankthansaften, og her startede også traditionerne med at synge Midsommerviser og holde båltaler. |
|
|
Når sankthansbålet er ved at være brændt ud, kan I udnytte den sidste, ulmende – men stadig stærke – varme til f.eks. at lave popcorn. Majskernerne popper i fuldt udsyn, og så er der noget "Ole-opfinder" over teknikken, som gør det rigtig sjovt for børnene at være med. |
|
|
Historien melder ikke noget om, hvorfor denne kage er særligt sankthans-egnet - ikke desto mindre hedder den altså 'sankthanskage', og vi vender hvert år tilbage til den friske marengskage med letpisket fløde og søde, danske jordbær, når vi skal fejre midsommer. Kagen er god både som afslutning på en større middag, men kan også fint tages med i picnickurven, hvis du fejrer sankthans i græsset eller på stranden. | |
|
Glutenfri bærtærte med bagt mandelcreme |
Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.
|
|
|
Stikkelsbærtrifli med knas af rugbrød og hasselnødder | | Meyers cookies med mørk chokolade | |
|
PSST... NU KAN DU FÅ JORDBÆRTER I MEYERS BAGERI |
Skal det være nemt, kan du finde vores udgave af jordbærtærten på hylderne i vores bagerier. Vi bager vores jordbærtærte med en tætpakket mandelmørdej og mazarinmasse med pistacie. Nødderne giver en skøn og rund smag, som får bunden til at spille en lige så afgørende rolle for tærten som creme og jordbær. Og som når overtrukket med et frugtigt, tykt lag 61% Summerbird-chokolade opnår en dejlig balance mellem sprødhed fra mørdejen, bløde konsistenser fra mazarinen og det skarpe knæk. En ideel base for den luftige vaniljeflødecreme og friske, danske jordbær. Denne størrelse findes i alle bagerierne, men ønsker du kagen i portionsstørrelser, kan du få dem eksklusivt på Gammel Kongevej. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|