| NYHEDSBREV 10. januar 2025 | |
---|
|
|
| Godt nytår! | Tak for et år med stærk opbakning til vores grønne partnerskab i Gate 21. Klimaforandringerne har allerede gjort Danmark 21 frostdage fattigere, og behovet for nye greb på klimaudfordringerne vokser – også helt lokalt. Det mærker vi i Gate 21 - blandt andet som en enorm interesse for vores faglige arrangementer og på efterspørgslen efter konkret hjælp og sparring i partnerkredsen. Behovet for de effektive løsninger, vi leverer sammen, har aldrig været større. 2025 bliver et afgørende, spændende år. Aftale om et Grønt Danmark skal i højt tempo ændre Danmarkskortet. Og de lokale, grønne treparter står foran et stort arbejde. Nogle steder har man dyb erfaring at trække på, andre steder er opgaven helt ny. Det er nødvendigt, at gode metoder deles, og eksisterende platforme og samarbejder tages i brug. Gate 21-partnerskabet arbejder blandt andet lige nu med EU-projektet Land4Climate. Her arbejder 10 danske og svenske kommuner sammen med Region Sjælland, HOFOR og Københavns Universitet om nye greb på udtagning af arealer. Vi stiller selvfølgelig vores faglige projektledelse og erfaringer til rådighed for at hjælpe med at få kompleksiteten ned og fremdriften op, når der skal laves omlægningsplaner i rekordtempo. Klimatilpasning bliver også et centralt tema. Med vand, der kommer ovenfra, nedenfra og alle steder fra, skal vi sikre kyster, bygninger, veje og den skjulte infrastruktur under jorden. Projektudviklingen er allerede godt i gang – blandt andet gennem Fællesskabet for Dynamiske Data og i samarbejde med Det Nationale Netværk for Klimatilpasning. Vi holder fortsat dampen oppe på projektudviklingen i alle vores faglige fokusområder, og det er lige præcis Gate 21's nyhedsbrev, du skal læse, hvis du vil sikre dig et overblik over mulighederne for din kommune, din virksomhed eller din vidensinstitution. Vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde og endnu mere klimahandling. Sofus Rex, direktør i Gate 21
|
|
| Erfaren leder skal styrke Energien i Gate 21 | Med årsskiftet får vores stærke energihold en erfaren leder i Mette Rask Jensen som ny programchef for Energi-området. Mette kommer direkte fra den kommunale hverdag, hvor energi- og varmeplaner, energifællesskaber, affaldsressourcen, klimaplaner, klimatilpasning og arealer har været blandt hendes ansvarsområder. Byd velkommen til Mette!
| Læs mere her |
|
| Webinar om varmeberegner | Vær med, når Region Sjælland, Region Hovedstaden og Gate 21 lancerer et nyt varmeberegningsværktøj, som skal gøre det lettere for kommunale varmeplanlæggere og lokale borgergrupper at få indsigt i, hvilke varmeløsninger, der egner sig bedst til de mange sjællandske olie- og gaslandsbyer.
| Læs mere og tilmeld dig her |
|
| Vi søger to nye kollegaer - er én af dem dig? | Business Controller med flair for udvikling og drift Gate 21 søger en business controller med et stort udviklingsdrive og stærke regnskabskompetencer til vores økonomiteam. Business controlleren får det operationelle ansvar for den samlede økonomistyring i Gate 21 og We Build Denmark og for den tværgående controlling og rapportering af vores mange projekter. Ambitiøs seniorprojektleder til omstilling af arealer I Gate 21 er der nu en helt særlig chance for at bidrage til at omstille vores arealer som seniorprojektleder for et profileret dansk-svensk projekt om multifunktionelt brug af arealer og udtagning af lavbundsjorder til gavn for klima og natur. Projektet taler i Danmark ind i den grønne trepart og skal hjælpe kommuner med at levere på de ambitiøse planer.
| Find begge stillinger her |
|
| Bliv klogere på genbrug af bærende elementer i jeres byggeprojekter | Kommunerne har en unik mulighed for at fremme genbrug af bærende elementer. Men hvordan kan processen se ud, og hvordan påvirker det kommunernes arbejde? Dét har blandt andet været fokus i Structural Reuse. Den 24. januar inviterer partnerne til en undervisningsdag, hvor de vil dele ud af resultaterne. Dagen er målrettet kommunale medarbejdere, der arbejder med byggeri.
| Læs mere |
|
| VIDEN & VÆRKTØJER | Fik du hørt: Podcast om mindre og grønnere emballage Vi slæber masser af unødvendig fødevareemballage med hjem i indkøbsposen. Det vil flere af dagligvarekæderne gerne være med til at stoppe og efterlyser mere samarbejde i branchen og flere politiske krav. Hør mere i dette podcast-afsnit fra juni 2024. Afsnittet er en del af podcasten-serien "En fremtid uden affald", der udvikles i projektet Circular Economy Beyond Waste.
| Lyt med her |
|
|
|
| |