|  |  | Fredag 13. december | | God formiddag og tak fordi du læser med | En massiv sejr til De Konservative i Storbritannien ser ud til at have banet vejet for et brexit, og denne type polariserende valg kaster i stigende grad tech-giganterne ud i et etisk dilemma. Det kan du læse meget om i dagens nyhedsbrev, hvor vi har også besøgt den danske tech-ambassadør i Silicon Valley. |
| Censur eller ansvarlighed? Tech-giganterne fanget i kæmpe moralsk dilemma |  | Skrevet af Jacob Ã. Wittorff Journalist |
| For nylig kom det frem, at den racismedømte danske politiker Rasmus Paludans visninger på Youtube er styrtdykket siden folketingsvalget i sommer.
I sommer kunne han hente millioner af visninger om ugen, men i dag bliver de kun vist for en tiendedel af det publikum.
En del af forklaringen skal, som det danske medie Zetland tidligere har beskrevet, findes i at han ikke længere bliver promoveret af Youtubes algortimer, som ellers tidligere har været med til at give hans videoer et rygstød.
Dette illustrerer et stadig større dilemma for de store tech-platforme, som Facebook, Twitter og Youtube.
For de vil nødigt involvere sig i valghandlingerne på en måde, som kan antyde, at de forfordeler den ene eller anden politiske fløj.
Men i takt med, at deres platforme spiller en stadig større rolle i valgkampe, som eksempelvis det netop overståede britiske parlamentsvalg eller næste års amerikanske præsidentvalg, kan de blive tvunget til at tage stilling til problemstillinger, der kan få afgørende betydning for valgenes udfald.
To forskellige tilgange Hos Facebook og Twitter har man valgt to vidt forskellige tilgange.
Facebook har taget en beslutning om, at selskabet ikke vil fjerne politiske annoncer, der indeholder falske oplysninger.
Argumentet for den kontroversielle beslutninger lyder, at Facebook ikke vil sætte sig selv i en situation, hvor selskabet er overdommer. Som Mark Zuckerberg for nylig sagde på amerikansk morgen-tv:
âJeg mener, at folk selv skal have muligheden for at vurdere politikernes troværdighed.â | | Twitters topchef Jack Dorsey har valgt en anden tilgang. Han har besluttet helt at forbyde politiske annoncer pÃ¥ Twitter.
Det betyder dog ikke, at Twitter er fritaget for at blive konfronteret med svære valg. For politikerne kan stadigvæk bruge platformen som socialt medie. De har bare ikke længere mulighed for at købe sig til øget rækkevidde via annoncer.
Politikere får videre rammer Derfor bliver også Twitter stadig udfordret af spørgsmål om, hvordan de skal håndtere politikere, som publicerer hadefulde budskaber eller på anden måde overtræder selskabets retningslinjer.
Eksempelvis bliver det ofte påpeget, at den amerikanske præsident Donald Trump lader til at have videre rammer for sin ageren på platformen end mange almindelige brugere.
Det fik tidligere på året Twitter til at offentliggøre en uddybning til sin retningslinjer, der specielt handler om statslederes ageren på mediet.
Her forklarede Twitter, at mediet i nogle tilfælde ikke vil slette tweets fra statsledere, selvom almindelige personer ville have fået fjernet tilsvarende udgydelser.
Undtagelsen skyldes ifølge mediet, at tweets fra statsledere i nogle tilfælde kan have offentligheden interesse, selvom â og i nogle tilfælde mÃ¥ske netop fordi - at de overskrider mediets retningslinjer.
Misbruges af ekstremister Facebook og Twitter har samtidig været udfordret af, at platformene bliver brugt af ekstremister, og begge platforme har haft stor succes med at fjerne propaganda fra terrorgruppen Islamisk Stat.
På et fællesmøde i virksomheder i foråret spurgte en Twitter-medarbejder ifølge mediet The Motherboard om, hvorfor selskabet ikke brugte samme metode til at fjerne racistisk indhold.
Her lød svaret fra en leder hos Twitter, at årsagen til at man ikke gøre det er, at der er en risiko for, at sådan et filter baseret på kunstig intelligens vil ramme for bredt, og dermed også vil kunne ramme politikere fra Det Republikanske Parti.
En 'catch 22' Det illustrerer, at de store tech-giganter i dag er fanget i en såkaldt "catch 22". For uanset, hvad de gør, så vil det blive fortolket som om, at de tager parti i en stadig mere polariseret politisk verden.
Vælger Google, der ejer Youtube, eksempelvis at lade deres algoritmer, som bliver beskyldt for at favorisere ekstremt indhold forblive uændret, så bliver de skydeskive for folk, som mener, at platformene er med til at fremme yderligtgående politikere og meningsdanner.
Vælger de derimod at ændre algoritmen, sÃ¥ vil det blive betragtet som censur og som et bevidst forsøg pÃ¥ undertrykke synspunkter, som de ikke bryder sig om. | | Mere om den digitale transformation - fik du læst dette? | Computerworld besøger Casper Klynge i San Francisco: "Du har stadigvæk en gruppe af virksomheder, som forsøger at tilsidesætte ethvert samfundsansvar" Interview: Casper Klynge er verdens første techambassadør. Med kontorer i Palo Alto, Kina og København har han i to Ã¥r drevet âtechnological diplomacyâ. Tech-firmaerne er blevet bedre til at lytte - og dem der ikke gør, kommer til at mærke det kommercielt, fortæller den erfarne diplomat Computerworld i et stort interview. Læs artiklen her | ForstÃ¥ verdens mægtigste cloud-selskab: Her er fire vigtige pointer om AWS efter kæmpe-konferencen AWS re:Invent i Las Vegas AWS re:Invent 2019, Las Vegas: Amazon Web Services er altdominerende pÃ¥ cloud-markedet i disse Ã¥r og vokser fortsat eksplosivt. Det er der mÃ¥ske gode grunde til. Her har du fire pointer, som Computerworld tog med sig hjem fra AWSâ gigantiske re:Invent-konference i Las Vegas i sidste uge. Læs artiklen her | Dansk krypto-firma udskyder storstilet kapitaludvidelse Det danske krypto-firma Aryze ville hente 200 millioner kroner i et stort krypto-udbud. De planer er nu blevet droppet og erstattet med en ny plan. Læs artiklen her | Medarbejdernes begejstring falmer: Facebook og Google ikke længere blandt verdens allerbedste arbejdspladser Det er ikke længere ligesÃ¥ attraktivt at arbejde for tech-giganterne Facebook og Google. I en ny undersøgelse ryger selskaberne ud af Top 10, hvor de ellers har været solidt placeret. Læs artiklen her | Analytiker: Priskrig kan tvinge Netflix til at vise reklamer Ãget konkurrence kan presse Netflix til at tilbyde billigere abonnementer, der er delvist finansieret med reklamer, mener en analytiker. Læs artiklen her | Tesla indfører mÃ¥nedligt gebyr for Tesla-bilers internet-opkoblinger Elbilsproducenten Tesla vil fremover tage sig betalt for at knytte sine elbiler til mobiletværket. Læs artiklen her | | Værd at læse pÃ¥ nettet | SÃ¥dan pÃ¥virker Apple i al stilhed de britiske vælgere Apples nyhedstjeneste, Apple News, har nogle af de mest magtfulde redaktører pÃ¥ kloden. Under det britiske parlamentsvalgs kan deres prioriteringer flytte millioner af læsere fra den ene historier til den anden. Avisen The Guardian har skrevet om tjenestens stigende indflydelse pÃ¥ vælgerne. Læs hele historien her. | Er millennials et tÃ¥beligt bullshit-begreb? Vi hører jævnligt, at millennials gør eller mener ditten og datten. Men Morten Munster, der er adfærdsdesigner og forfatter, mener, at det er et intetsigende, dovent og generaliserende begreb, som ifølge ham giver lige sÃ¥ lidt mening som astrologi og horoskoper. Læs hans forklaring her | I denne uge blev Apples mest kraftfulde maskine, Mac Pro, sat til salg, og den er ikke nogen billig fornøjelse. I den mest skrabede udgave koster den 49.999 kroner. |  | Ãnsker du et sæt hjul til din Mac Pro koster det i øvrigt 3440 kroner. ð¸ | Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med. Det var Ã¥rets sidste nyhedsbrev, men stay tuned i det nye Ã¥r. |
| | Læs med igen om 14 dage når det næste nyhedsbrev udkommer | Nyhedsbrevet er sendt til newsletter@newslettercollector.com Afmeld nyhedsbrevet Har en ven sendt dig Digital Disrupt? Få dit eget eksemplar helt gratis! Tilmeld dig her Har du en ide til det vi laver eller bare en kommentar? Send os en mail, vi læser dem alle sammen! j.wittorff@cw.dk Computerworld Digital Disrupt udsendes hver 14. dag og udgives af Computerworld - Vi skriver til folk, der arbejder med teknologi og forretning Udgiver (c) Computerworld A/S - Hørkær 18, 2730 Herlev |
| |