Gør det ondt?

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

5. NOVEMBER 2024

Lars Igum Rasmussen

Sundhedsredaktør

De fleste forbinder sex med nydelse, nærhed og glæde.

Men for en hel del kvinder kan samleje med en mand være en smertefuld oplevelse – enten somme tider eller hver gang.

Det skrev min gode kollega Signe Thomsen en række historier om i den forgangene uge.

En hyppig, men ukendt og ofte overset årsag til smerterne er muskelspændinger. Ligesom man kan have myoser i nakken eller skuldrene, kan man også have det i bækkenbunden.

Det er Camilla Hofman Hansen, en såkaldt gynobs fysioterapeut med speciale i kvinders bækkenbund, der i artiklerne hjælp læserne til at forstå problemet. Og hvad, der kan gøres ved problemet.

I fem øvelser viste Camilla Hofman Hansen på videoer, hvordan kvinder kan træne deres muskler i og omkring underlivet, så smerterne bliver færre eller forsvinder, og det er øvelser med interessante navne som Sommerfuglen, Ballestræk og Frøen.

Signe Thomsen talte også med Andrea Kristensen, der havde et dejligt og aktivt sexliv med sin mand, før hun fødte deres første barn. Men så begyndte det at gøre så ondt, at det føltes, som om han sparkede hende indvendig.

»Det var hårdt for vores parforhold at få et sygt barn. Og det hjalp ikke, at vores sexliv blev udfordret. Før Jonathan blev født, var vi vant til at have et ret aktivt og dejligt sexliv, men da jeg følte mig klar til at prøve igen cirka to måneder efter det hyperakutte kejsersnit, gjorde det pludselig ondt at have sex«, fortæller hun.

»Det var ikke, når han trængte op i mig, men så snart han trængte dybere ind, gjorde det enormt ondt. Jeg følte, at han lige så godt kunne slå eller sparke mig indvendig«.

I dag går det heldigvis bedre for parret, der også siden har fået endnu et barn.

»Normalt er jeg meget privat om sådan noget. Det er ikke noget, jeg plejer at sige højt til nogen. Men jeg har besluttet mig for åbent at fortælle min historie, hvis den kan hjælpe nogen til at komme videre«, siger hun.

Her kan du læse hele historien og hvad, det var, der lindrede de smertefulde samlejer.

Det vakte stor opmærksomhed, da Politiken for nylig omtalte et nyt dansk studie, der viser, at kvinder, som bruger hormonspiral, har øget risiko for at få brystkræft.

Både Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi samt professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet – en af Danmarks førende forskere i bivirkninger af hormonel prævention – har siden måttet rådgive læger om studiet, da spørgsmålene fra bekymrede kvinder har været mange.

Jeg har derfor skrevet endnu en historie om hormonspiraler og risikoen for brystkræft, der er den hyppigste form for brystkræft.

Den vigtigste pointe for Øjvind Lidegaard er, at spiralen blot øger risikoen for brystkræft en smule. Normalt har kvinder 11,0 procents livstidsrisiko for brystkræft. Det øges ifølge ham til 11,7 procent, hvis hun har brugt hormonspiral i 15 år.

Samtidig har spiralen en række fordele udover beskyttelse mod graviditet.

»I min optik ændrer de nye data ikke væsentligt på balancen mellem fordele og ulemper for langt de fleste kvinder«, siger han.

Lina Mørch, der er hovedforfatter til det nye danske studie, undrer sig over, hvorfor Lidegaard – hendes gamle læremester på Rigshospitalet, som har gjort karriere på at sikre kvinder troværdig information om bivirkninger af hormonel prævention – nu vil se på risikoen i et livslangt perspektiv. Og ikke kun på hormonpræventionen, som han og læger normalt gør.

»Normalt ser vi altid på det medicinske produkt i sig selv, og hvilken gavnlig effekt eller bivirkning det medfører. Så folk kan vælge, om de vil bruge det eller ej«.

»0,7 procentpoint lyder ikke af meget, men det er jo mange kvinder, vi taler om, hvis kræftsygdom er udløst af hormonspiralen, som kunne være undgået«, siger Lina Mørch.

Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Husk at læse pol.dk eller i den gode gamle papiravis, hvis du vil vide andet end nye oplysninger om det amerikanske valg. For vi dækker også sundhedsområdet imens.

Og som altid. Pas godt på jer selv og hinanden.